Find job

IT/GIS - medarbejder til Naturstyrelsen

Brænder du for GIS og digitalisering? Ønsker du at gå forrest i udviklingen af Naturstyrelsen i en mere digital retning? Så er denne stilling måske noget for dig!  

I Naturstyrelsen arbejder vi for, at natur og mennesker trives på de knap 210.000 ha. natur, som Naturstyrelsen forvalter. I enheden Natur gør vi det ved at understøtte skov- og arealdriften og sikre borgerne gode muligheder for naturoplevelser og friluftsliv under hensyntagen til beskyttelse af naturen. I Natur er vi 23 medarbejdere, og vi er en del af hovedkontoret i Naturstyrelsen.  

Du bliver en del af Arealplanteamet med 11 kolleger, som varetager alt fra planlægning for arealerne, implementering af naturpolitik og strategier, ministerbetjening til vedligeholdelse af data og kort. Ud over samarbejdet med de øvrige teams i Natur, er teamet i tæt samarbejde med IT og Datateamet om opgaver på tværs af styrelsens øvrige enheder.  

Organisering og opgaver  

Du vil bl.a. komme til at arbejde med at:  

  • Identificere, hvor i forretningen digitalisering giver mening  
  • Analysere forretningsbehov i forbindelse med digitalisering  
  • Udvikle Naturstyrelsens GIS miljø  
  • Konfigurerer GIS-værktøjer til dataopsamling og databehandling  
  • Have et overblik over vore værktøjer og ideer til, hvordan de bedst kan anvendes  
  • Sikre at de løsninger, der bliver udarbejdet passer ind i det samlede systemlandskab

Det er primært løsninger indenfor arealforvaltning, skovdrift og borgerkommunikation, du skal arbejde med. Det bliver alt fra små opgaver til større løsninger.  

Din profil

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. Naturgeograf, Skov- og Landskabsingeniør eller lignende  
  • Kan omsætte forretningsbehov til IT-løsninger  
  • Du tænker analytisk og arbejder struktureret  
  • Du har interesse for og gerne erfaring med GIS  
  • Har kendskab til ArcGIS og ArcGIS Online er en fordel 

Synes du ovennævnte profil passer på dig, så opfordrer vi dig til at søge uanset, om du er erfaren eller nyuddannet.  

Vi tilbyder  

  • Et stærkt fagligt miljø på både hovedkontor og på de lokale enheder, hvor medarbejderne brænder for deres opgaver  
  • Et job, hvor din faglige viden kan omsættes til praktiske løsninger, som vil være til glæde for mange  
  • Et alsidigt arbejde i et miljø med politisk bevågenhed  
  • Gode muligheder for at præge og tilrettelægge opgaveløsningen  
  • En uhøjtidelig omgangstone og gode udviklingsmuligheder  

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsens hovedkontor, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.  

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.  

Yderligere oplysninger  

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mads Jensen på tlf. nr. 41 28 14 06. Du kan også finde yderligere oplysninger om Naturstyrelsen på www.nst.dk  

Sådan søger du stillingen  

Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg stillingen” til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 16. november 2017. Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 21. november 2017.  


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Naturstyrelsen forvalter Miljø- og Fødevareministeriets cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturarealer. Naturstyrelsen gennemfører praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter - ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige. Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen og varetager drifts- og myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, maritim infrastruktur, klitfredning, strandbeskyttelse og varetagelse af statens højhedsret over søterritoriet. Vi befinder os på 19 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Randbøl

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.