Find job

Kontorchef til Koncernøkonomi, Strategisk Styring og Analyse

Vil du være med til at udvikle styringsredskaberne for fremtidens sundhedsvæsen? Har du visioner for brugen af data og analyser i arbejdet med at sikre, at vi får mest sundhed for pengene? Kan du håndtere det tætte samarbejde med lægerne og sygehusene, og deres organisationer? Hvis du samtidig har flair for arbejdet i en politisk ledet organisation, evnen til at videreformidle og konkretisere dine visioner, samt lede en flok selvstændigt arbejdende medarbejdere, så er du måske vores nye kontorchef?

Vi tilbyder dig

  • En central rolle i ledergruppen i Koncernøkonomi, som består af seks kontorchefer og økonomidirektør Mette Jensen
  • Muligheden for at arbejde visionært med udviklingen af strategi, styringsredskaber og analyser
  • En placering i organisationen, hvor du er med til at male det store billede og hvor det er et krav, at du en gang imellem er helt oppe i "helikopteren"
  • Indflydelse på et område med stor politisk bevågenhed, og strenge krav til faglighed og orden i penalhuset

Din arbejdsplads og kravene hertil

Kontoret "Strategisk Styring og Analyse" (SSA) er en del af afdelingen Koncernøkonomi, der har det overordnede ansvar for at sikre styringen af Region Midtjyllands økonomi og ressourcer. Ca. 100 ansatte går hver dag forrest for at gøre en forskel og arbejder benhårdt for at holde styr på økonomien i både praksissektor og på sygehusene. Det er også os, der træder til, når ressourcerne skal omfordeles mellem områderne, og vi fortsat jagter et mere effektivt sundhedsvæsen. Vi har høje faglige ambitioner og arbejder med at udvikle, udfordre og forenkle de økonomiske processer.
 
Koncernøkonomi er centralt placeret i Region Midtjylland, og det kræver et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger, hospitalerne og i forskellige fora, hvor du vil repræsentere afdelingen. Det er altså helt centralt, at du formår at skabe resultater gennem tæt samarbejde på tværs af afdelinger og kontorer, så vi fremmer koncerntankegangen og undgår silodannelser i regionen.
 
I SSA er der fokus på udviklingen af regionens styringsdagsorden på sundhedsområdet. Vi arbejder med at koble økonomi, aktivitet og kvalitet, så vi opnår mest mulig sundhed for de ressourcer, vi har til rådighed – på patientens præmisser. Udvikling af databaserede beslutningsværktøjer er et vigtigt element i vores arbejde både i forhold til analyser, forbedringspotentialer og dokumentation af resultater. Du kommer til at drive denne udvikling.
 
Kontoret har ligeledes ansvar for regionens forsyningspligt på almen praksis området. At sikre at alle borgere har et lokalt alment lægeligt tilbud, er en opgave, der nyder stor politisk bevågenhed. Løsninger kræver samarbejde og dialog, inden for en overenskomstmæssig styret ramme, samt evnen til at manøvrere strategisk og taktisk i et politisk landskab med mange interessenter.
 
Arbejdsstedet er Regionshuset Viborg.

Dine kvalifikationer

Du har et relevant CV og gerne erfaring med arbejde i en politisk drevet organisation. Vi lægger vægt på dine lederevner og de resultater, du hidtil har skabt.
 
Du er visionær og ikke bange for at stille spørgsmål til eksisterende løsninger. Samtidig er du i stand til, sammen med dine kolleger og medarbejdere, at udvikle og konkretisere visionerne til praktiske tiltag og løsninger.
 
Du leder dine medarbejdere med blik for deres evner, og hvad der tænder en gnist i deres øjne. Du er god til at uddelegere og give frihed, men kan også støtte og vejlede, når der er behov for det. Det er vigtigt, at du formår at videreformidle dine ideer i både skrift og tale.
 
Vi sætter pris på en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone, samt frihed under ansvar.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes på overenskomstvilkår efter aftale for chefer på trin 51 med et opslagsniveau på 634.033  kr. (1. oktober 2017-niveau). Hertil kommer pension, indgåelse af aftale om resultatløn på op til 1/2 månedsløn pr. år samt eventuel kvalifikationsløn efter forhandling.
Stillingen er placeret i Koncernøkonomi og tjenestestedet er Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Forventet tiltrædelsestidspunkt 1. februar 2018 eller snarest derefter.

Yderligere informationer

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til økonomidirektør Mette Jensen på mail mette.jensen2@stab.rm.dk eller tlf. 2026 4358.

Læs mere om Koncernøkonomi, vores opgaver og hvem vi er på regionens hjemmeside her.

Ansøgningsfristen er den 26. november 2017 og vi forventer at afholde samtaler den 30. november 2017.

Ansøgningen med vedlagt cv skal sendes elektronisk via knappen "Søg jobbet her".

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Viborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.