Find job

It-chef

Vi søger en It-chef, der engageret kan videreudvikle vores it-område (genopslag)

Vi søger dig, som kan fastholde den sikre drift, samtidig med, at du tænker i udvikling. I et stærkt fagligt miljø skal du sætte rammerne og stå på mål for it-området i Fredensborg Kommune. Der er tale om komplekse opgaver, som kræver fagligt og teknisk overblik, kreativitet samt gode ledelses- og samarbejdsevner.

It-teamet

Som It-chef har du en central rolle i centrum af organisationen. Du bliver leder af it-temaet, som består af 14 engagerede og kompetente medarbejdere. It-teamet er en del af Center for Ejendomme og Intern service.

It-teamet løser support, drifts- og projektopgaver, som eksempelvis omfatter drift og vedligehold af kommunens net, IP-telefoni, infrastruktur, basis soft- og hardware samt mere end 150 applikationer, informationssikkerhed og servicering af organisationens godt 2.500 it-brugere.

Som It-chef har du også ansvaret for, at vores godt 40.000 borgere oplever en hurtig og sikker service, når de anvender kommunens digitale selvbetjeningsløsninger eller får andre it-understøttede serviceydelser.

Vores center har fokus på at levere høj faglighed og en god service med godt humør til hele organisationen.

Krav til dig

Vi lægger vægt på, at du har beskæftiget dig med it i praksis, og det er en fordel, hvis du har en it-faglig uddannelsesbaggrund.

Du har kendskab til databeskyttelsesforordningen og iso 27001 samt til revision på it-området. Du skal være klar til at gå forrest ved implementering og drift af bl.a. Skole-it, ERP, sundhedssystemet på ældreområdet samt kommunens andre understøttende fagsystemer, som er på vej.

Du får mange samarbejdsflader centralt og decentralt i hele organisationen, herunder også med det politiske niveau. Det er derfor en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i en politisk styret organisation som fx en kommune, men det er ikke et krav.

Du er en dygtig personaleleder, og du formår at sætte dig igennem med en klar faglig retning og tydelig rammer for opgaveløsningen. Du prioriterer at være tilgængelig for dine medarbejdere, samtidig med, at du har fokus på at skabe samarbejdsrelationer på tværs af organisationen.

Vi forventer, at du har blik for fremtidens it-løsninger og kan sætte dem i spil, hvor de kan skabe bedre service og effektive arbejdsgange. Vi har brug for, at du ser muligheder frem for begrænsninger, og at du forstår værdien af rettidig kommunikation og sætter en ære i at være på forkant med en situation, inden den udvikler sig.

Som it-chef vil du bl.a. få ansvar for:

  • En stabil drift med dagligt ansvar for kommunens it-løsninger
  • Ledelse af It-teamet og sikre et højt fagligt niveau og et godt samarbejde
  • Strategisk udvikling af it området
  • Vedligeholdelse og udvikling af it-infrastruktur, servere og sikkerhed
  • Sparring med teknikere om løsning på server og infrastruktur
  • Drift og udvikling af persondatabeskyttelsesområdet
  • Projektledelse fra analyse til implementering
  • Dialog – både mundtligt og skriftligt - med den kommunale organisation vedr. drift og udvikling af it-området
  • Budgetansvar, herunder håndtering af business cases og sikre gevinstrealisering
  • At forestå udbud – herunder forhandling og indgåelse af it-kontrakter.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens
  • Et dedikeret, driftssikkert og humørfyldt it-team
  • Et attraktivt, udfordrende, selvstændigt og vedkommende job med plads til udvikling og nytænkning i opgavevaretagelsen
  • Mulighed for at være med hvor det sker.

Vi har fast arbejdsplads på rådhuset i Kokkedal - som ligger tæt på motorvejen - men vi skal ofte ud til vores brugere, som er placeret i vores bygninger i hele kommunen. Til det har vi elbiler til rådighed – så det er vigtigt, at du har kørekort. Du kan læse mere om Fredensborg Kommune som arbejdsplads på www.hosfrede.dk.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere? Så kontakt Centerchef Anette Barnkob, tlf. 7256 5930, eller Direktør Mads Toftegaard, tlf. 7256 5136. Du er også velkommen til at ringe til chefkonsulent i Genitor Nina Allin, tlf. 2838 0511, der bistår i processen.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning snarest muligt – dog senest 21. november 2017 kl. 12.

Ansøgning med relevante bilag indsendes via knappen nedenfor.

Første samtale afholdes den 23. november og anden samtale afholdes den 28. november. Mellem samtalerne gennemføres testforløb hos Genitor.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Fredensborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.