Find job

Konstruktør der søger en varieret og inspirerende hverdag

Konstruktion – udvikling - robotteknologi


QRS A/S er en 100% danskejet virksomhed, der tilbyder nogle af markedets bedste løsninger indenfor udvikling, konstruktion og montage af avancerede automatiseringsløsninger og specialmaskiner. Virksomheden er markedsledende og har unikke kompetencer indenfor industriel robotautomation. Succesen bygger på mange års erfaringer med opbygning af komplette automationsanlæg med robot som omdrejningspunkt og virksomheden arbejder med den nyeste teknologiske viden indenfor robot- og automatiseringsløsninger.

I en verden præget af forandringer og stigende krav til produktivitet og indtjening er kravene til produktionsudstyr konstant stigende. Her er QRS A/S i frontposition blandt leverandører af automatiseringsløsninger til den danske industri, hvor deres totalløsninger, såvel mekaniske som elektriske, er på et højt internationalt niveau. Virksomhedens primære fokus er derfor i et tæt og struktureret samarbejde med deres kunder, at skabe unikke og specialudviklede løsninger til den enkelte kunde. Som et resultat af samarbejdet vil kunden opnå en optimeret produktion, højere effektivitet, bedre arbejdsforhold og en forbedret indtjening.

Læs mere på: www.qrs.dk

Virksomheden er inde i en positiv udvikling med en stabil og stigende ordretilgang. Derfor søger vi nu, med udgangspunkt på virksomhedens adresse i Vissenbjerg på Fyn, en udviklingsorienteret og faglig stærk profil, der kan bidrage med stærke kompetencer indenfor sit fagområde.


Stor indflydelse på egne opgaver
I virksomhedens konstruktionsafdeling vil du indgå i en gruppe af dygtige og motiverede kollegaer. Som følge af en meget positiv udvikling har man travlt og du vil derfor få en række spændende opgaver. Du vil bl.a. arbejde med udvikling, konstruktion, tilpasning samt teknisk tegning i 3D. Andre opgaver vil være bearbejdning af kundedata og vejledning til produktion og montage. Afhængig af dine egne interesseområder og de kompetencer du kommer med, vil du eventuelt også få mulighed for at arbejde med konstruktion, projektstyring og projektspecificering sammen med salgsafdelingen.

Virksomheden har eget CNC maskinværksted til fremstilling af dele og komponenter. Der vil derfor være et tæt samspil med produktionen for at produktionsoptimere på de enkelte dele. Virksomhedens højtudviklede specialmaskiner indenfor robot- og automatiseringsudstyr bliver både udviklet, konstrueret og produceret på adressen i Vissenbjerg. Du vil derfor få en unik mulighed for at følge hele processen fra den indledende kontakt til den færdige løsning bliver leveret og testet ude hos kunden. Her er mange spændende opgaver, der skal fordeles, så du vil derfor få mulighed for selv at udvikle jobbet til et rigtigt drømmejob for lige netop dig.

Som en del af en dynamisk og flad virksomhedsstruktur, hvor frihed under ansvar er noget, man praktiserer og ikke kun noget, man taler om, vil du blive en vigtig del af virksomhedens fortsat positive udvikling. Du kan glæde dig til kompetente og motiverede kollegaer og du vil få gode muligheder for at gøre en forskel i en virksomhed, der er klar til en fortsat vækst gennem en sund økonomi, en stærk ledelse, dygtige medarbejdere og en vilje til at gøre alle kunder til fremtidige ambassadører.


Faglig stolthed, nysgerrighed og drive
Den ideelle kandidat har en teknisk teoretisk baggrund, eventuelt kombineret med en faglig baggrund som smed eller maskinarbejder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med dynamisk mekanik og gerne erfaring med konstruktion af kundespecifikke løsninger. Du er rutineret bruger af et eller flere 3D CAD-systemer og du har erfaring fra en konstruktionsafdeling. Men da der er flere mulige indgange til stillingen, skal du ikke holde dig tilbage for at sende en ansøgning, hvis du mener, du er den rigtige til jobbet. Du taler og skriver dansk og gerne engelsk og du bor i daglig køreafstand til Vissenbjerg.

Som person er du struktureret og analytisk. Du er positiv og uformel og vi forventer, at du brænder for konstruktion og tegning, er kreativ og ser muligheder frem for begrænsninger. Du får julelys i øjnene, når du arbejder med en udfordrende opgave og du er ikke bange for hverken at dele dine kompetencer med andre, eller at bede om hjælp når du har behov for det. Du forstår vigtigheden af et godt samarbejde på tværs i organisationen, og gennem din adfærd formår du at skabe respekt om din person og dine opgaver. Du kæmper for dine egne gode idéer, men er også åben, modtagelig og nysgerrig nok til at tænde på andres idéer og input.


Skab din egen drømmestilling
Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en flad organisation med en uhøjtidelig tone og fokus på effektivitet, trivsel og fælles målsætninger. Du har mulighed for stor indflydelse på din hverdag og dine opgaver. Da virksomheden er en af markedslederne inden for forretningsområdet, vil der være store muligheder for faglige og personlige udfordringer og din egen udvikling vil være sikret gennem sparring med dygtige og engagerede kollegaer.

Løn og øvrige ansættelsesvilkår aftales individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Virksomheden tilbyder pensions- og madordning samt sundhedsforsikring.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Odd L. Johnsen på telefon: +45 29999043 eller på: odd@lyderjohnsen.dk

Samtaler vil foregå hos LyderJohnsen i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Konstruktør, QRS” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at benytte den e-mail adresse, som vi skal bruge til senere kontakt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Konstruktør

Virksomhedsnavn

QRS A/S

Hjemmeside

www.qrs.dk

Sted

Vissenbjerg

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Vissenbjerg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.