Find job

Produktionsteknolog til værktøjsrådgivning

Optimering af kundens produktion gennem rådgivning om specialudviklede værktøjsløsninger

Du bliver en del af Tool Choice Management (TCM) teamet, hvis ansvar er at sikre kunden optimalt værktøjsvalg til den konkrete produktionsopgave. TCM er involveret i den del af Kyocera Unimercos produktsortiment, som er specialudviklede værktøjsløsninger til blandt andet bil- og flyindustri samt til maskinbyggere. De eksterne kunder, som du rådgiver, er derfor ofte større internationale koncerner som for eksempel Audi, Daimler og Ford. Afdelingen fungerer ligeledes som koncernfunktion, og understøtter derfor også søsterselskaber i Europa, Asien og USA.

Efter gennemført intern produkt- og applikationstræning er det din opgave at bringe din viden i spil både i forhold til interne kunder og i forhold til slutkunden, så kunden ved rette værktøjsvalg opnår omkostningsbesparelser gennem kvalitetsforbedringer, procesforbedringer, reduktion af cyklustider, længere levetid på værktøj eller lignende.

Du er teknisk ansvarlig for værktøjsvalget. En del af opgaverne er derfor at opsøge manglende informationer, samle trådene og udvælge den rette løsning. Dine opgaver dækker derfor bredt og rækker ind over flere afdelinger.

Dit udgangspunkt er på kontoret i Sunds, men der skal forventes enkelte rejsedage i forbindelse med kundebesøg og ved interne møder med kollegaer i koncernens øvrige selskaber.

Din profil

Jobbet kræver god teknisk indsigt, og det vil være en klar fordel, hvis du har en faglig baggrund som for eksempel værktøjsmager, maskinarbejder eller anden praktisk erfaring med spåntagende bearbejdning. Du har sikkert videreuddannet dig til produktionsteknolog eller lignende og har dermed teknisk knowhow, samt et brændende ønske om at bringe din viden i spil i forhold til kunderådgivning.

Da opgaverne rækker ind over flere afdelinger, er du fleksibel og god til at samle op på løse ender, så det samlede team lykkes med opgaven. Du yder god service og har fleksibiliteten til at være der, når der er behov. Der arbejdes ofte med stramme deadlines, og du skal derfor arbejde effektivt, være en god beslutningstager og kunne holde flere bolde i luften på samme tid. Du er videns søgende og har evnen til hele tiden at lægge på din erfaring, så du udvikler dig til at blive en af de absolut førende eksperter indenfor værktøjsoptimering og applikationsvalg.

Det er et krav, at du taler og skriver godt engelsk. Hvis du også er god til tysk, vil det være et stort plus.

Virksomheden sørger naturligvis for den nødvendige uddannelse og træning, uanset din baggrund – og du vil være omgivet og støttet af rutinerede og dygtige kolleger i et godt team. Jobbet indeholder kundekontakt, spændende projekter og korte deadlines, så det er væsentligt, at du er udadvendt og kontaktskabende og trives med en seriøs – men uformel omgangstone, hvor humor, videndeling og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.



UNIMERCO blev etableret i 1964 og beskæftiger i dag ca. 700 medarbejdere i Europa, USA og Asien. I 2011 blev UNIMERCO en del af den globale KYOCERA-koncern og ambitionen er at blive en af de bedste på verdensplan. Virksomheden er en global koncern, bestående af både produktions- og handelsselskaber. KYOCERA UNIMERCO Tooling producerer, genopsliber og sælger nogle af verdens mest effektive og komplicerede standard- og specialproducerede værktøjsløsninger til den globale metal- og træindustri. Hovedsædet ligger i Sunds, hvor der er ca. 350 medarbejdere. Se mere på: www.kyocera-unimerco.dk.


Interesseret?

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte pro&co på tlf. 9660 3200.
Send din ansøgning allerede i dag til pro&co via knappen "Søg stillingen". Ansøgningerne behandles løbende.

 


 

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte

Kristian Reinevald

kr@proogco.dk
Tlf.: 9660 3203
Tlf.: 3145 1240

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sunds

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.