Find job

Økonomiassistent til global vækstvirksomhed - fuldtidsstilling

Akelius ejer og forvalter boligejendomme i Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Canada, USA og Danmark. Virksomheden ejer 46.000 lejligheder, hvoraf 80 procent ligger i storbyer som Berlin, København, London, New York, Paris og Stockholm.

Akelius købte sin første boligejendom i Danmark 1. oktober 2016 og ejer i dag 17 ejendomme med mere end 1.000 lejemål. Den danske afdeling er i en opstartsfase med en klar vækststrategi om investering i boligejendomme indenfor en radius af 5 km fra Rådhuspladsen.

Vi holder til i det centrale København, og er i dag 9 medarbejdere, der alle arbejder på tværs af organisationen, og som hver især bidrager med nye tiltag og ideer. Alle medarbejdere er dermed medvirkende til at opfylde koncernens vision og strategi. 

Stillingen

Du refererer til økonomichefen. I tæt samarbejde med hende og to ejendomsadministratorer i økonomiafdelingen sikrer du, at deadlines overholdes og er i overensstemmelse med lovgivning  og Akelius’ værdier og guidelines.

Der er tale om en nyoprettet stilling, som du selv kan være med til at præge.

Profil:

  • Kontering af fakturaer
  • Kreditorhåndtering, herunder betalinger
  • Løbende bogføring
  • Håndtering af skatte- og momsforhold
  • Assistere med kvartalsrapporteringer og udarbejdelse af årsrapporter

Du har nogen erfaring med ovennævnte opgaver og behersker gængse ERP-systemer. Kendskab til UNIK og ejendomsbranchen er en fordel.

Proces

I denne proces samarbejder vi med en ekstern HR-konsulent. Hvis du har spørgsmål til processen eller stillingen, er du velkommen til at kontakte Winnie Nissen, telefon 2296 2007, eller via mail wn@winnienissen.dk, hvortil du også bedes sende din ansøgning og CV.

Alle henvendelser behandles fortroligt

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.