Find job

Medarbejder til Kundeservice

Fleksibel og serviceminded medarbejder til international koncern

BNP Paribas Cardif, som er en global specialist inden for låne- og kreditforsikringer, er grundlagt for 40 år siden af bankkoncernen BNP Paribas og har 90 mio. forsikringspolicer. Du bliver en del af et team i Herlev bestående af skadesbehandlere og kundeservicemedarbejdere. Her kommer du til at referere til Teamchefen, der sidder på det nordiske hovedkontor i Sverige. Du vil således indgå i et nordisk set-up, og derfor have stor dialog med dine kollegaer i Sverige.

Arbejdet består i at administrere og registrere forsikringspolicer samt besvare indgående opkald/mails fra BNP Paribas Cardif’s kunder/forsikringstagere, samarbejdspartnere osv. I din dialog med kunderne rådgiver og hjælper du i f.t. spørgsmål omkring policer, betalinger, regler, produkter og lignende. Du vil have et tæt samarbejde med skadesbehandlerne, hvor du håndterer det administrative arbejde i den forbindelse samt sørger for at de interne forretningsgange overholdes mht. registrering i systemerne osv.

Du har erfaring med kundeservice

Din baggrund kan være mangeartet. Det vigtigste er, at du har erfaring fra en kundeservicefunktion – gerne fra et forsikringsselskab eller anden finansiel virksomhed. Du kan dog også have erfaring fra en kundeservicefunktion i anden branche.

Som person er du positiv og trives med at arbejde i et internationalt miljø. Du er en teamplayer, og  kommer til at arbejde i teams såvel som selvstændigt. Du er engageret og god til at lytte, når kunderne kontakter BNP Paribas Cardif, og du forstår at prioritere dine opgaver. Du arbejder struktureret og motiveres af at give kunderne en super service. Derudover begår du dig ubesværet på dansk og har god forståelse for engelsk i tale/skrift.

Kan du levere en god service?

Ønsker du at fortsætte din karriere i BNP Paribas Cardif – så søg stillingen senest d. 15. november 2017. Vi læser ansøgninger og interviewer løbende, så jo før du sender din ansøgning, jo bedre er dine muligheder.

Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cecilie Peuron-Berg på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg stillingen via www.compass.dk og vedhæft dit CV, helst som en word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet i skemaet.

BNP Paribas Cardif leverer risikoforsikringer via samarbejdspartnere på det danske marked. Virksomhedens kerneforretning er Låne- og kreditforsikring og andre typer personforsikringer. BNP Paribas Cardif’s opgave som forsikringsleverandør er at bidrage til stærkere kunderelationer og øget lønsomhed for deres samarbejdspartnere samt at skabe økonomisk tryghed og merværdi til deres kunder. I Norden blev BNP Paribas Cardif etableret i Sverige i år 2000 under navnet BNP Paribas Cardif Nordic AB, og i år 2007 blev der oprettet en nordisk koncern med to svenske forsikringsselskaber og filialer i Norge og Danmark. BNP Paribas Cardif udgør forsikringsgrenen af den internationale bankkoncern BNP Paribas, som er en af verdens stærkeste banker. Virksomheden har ca. 10.000 ansatte og findes i 36 lande. Læs mere på www.bnpparibascardif.dk.


Arbejdssted: Herlev
Reference: 1704.355
Virksomhed: BNP Paribas Cardif

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Herlev

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.