Find job

Business controller, Global IT

Dette er din chance for at arbejde i dybden med business controlling i et internationalt perspektiv og med stor kompleksitet. Vores organisation vokser og udvikler sig konstant, så hvis du trives med et dynamisk arbejdsmiljø, er dette stedet for dig. Ved at være en vigtig gå-til-person, og ved at arbejde tæt sammen med Global IT´s ledelsesteam, kan du ikke andet end at udvikle dig i denne stilling. Og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Den globale IT-afdeling

Som en erfaren business controller, vil du få mulighed for at byde ind med stærke controller og forretningseffektive kompetencer. Den forretningsdel du skal supportere, er den globale IT-afdeling i DSV, som er en stor og vigtig del af DSV i dag (+1000 ansatte).

Dine primære opgaver bliver at arbejde tæt sammen med ledelsen i Global IT. Du vil være ansvarlig for at give dem kompetent finansiel feedback på specifikke områder, og det finansielle perspektiv på forskellige projekter og ideer.

Det er vigtigt, at du besidder en stærk og engageret interessentledelse, da du i samarbejde med Global IT-organisationen, skal kunne identificere, hvor og hvordan der kan optimeres med eksempelvis med potentielle omkostningsreduktioner. Du vil være ansvarlig for de forskellige procesoptimeringer, og tilsikre, at vi er i kontrol i forhold til omkostninger og budgetter.

I dag består Global IT Controlling af tre controllere og en leder. Da mere fokus skal tildeles it-forretningsoptimering, deler vi teamet som det er i dag, i en financial controller del og en business controller del. Vores primære base er i DSV hovedkvarter i Hedehusene, og der vil ikke være nogen rejseaktivitet.

Analytisk tankegang og proaktiv arbejdsstil

Med en løbende udvikling af den globale it-organisation, vil du erfare stor kompleksitet, når du kommunikerer med kollegaer fra hele verden. Vi forventer, at du har en analytisk mindset med en strategisk evne og en bred forståelse for tal, omkostninger og budgetter. Derudover er du en hårdtarbejdende holdspiller, med evnen til at arbejde selvstændigt. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du finder motivation i både tilbagevendende opgaver samt projekter med stramme deadlines.

Dine primære ansvarsområder:

  • Udarbejde performance rapportering til Global IT-management team, og identificere nødvendige tiltag for at forbedre fremtidige resultater
  • Vedligeholde og udvikle rapporteringsplatformen og gøre effektiv brug af de finansielle systemer til at skabe en 1. klasses rapportering
  • Forberede analyser, der giver information og anbefalinger til beslutningstagning
  • Sørge for, at de vigtigste økonomiske processer er ajourførte
  • Være en aktiv partner i budget- og estimatprocesser

Solid business controlling erfaring

Du kommer med mere end 7 års erfaring i at arbejde med finansiering/økonomistyring, og mere end tre års erfaring som business controller. Controlling for Group IT på koncernniveau indeholder stor kompleksitet. Derfor skal du være struktureret og kunne håndtere de store volumener, og samtidigt være åben for at ændre og være parat til at finde nye løsninger undervejs. Og med dine gode kommunikationsevner, er du i stand til at kommunikere på tværs af koncernen, kulturer, lande og tidszoner. Ideelt set vil vi gerne have:

  • Solid business controlling erfaring
  • En ‘Business partner’ tilgang – være resultatorienteret, have god forretningsmæssig indsigt og være proaktiv af natur
  • Generelt kendskab til IT-infrastruktur er et plus
  • Engelskkundskaber på højt niveau, da engelsk er koncernsproget i DSV
  • Have IT-flair og gode Excel-kundskaber og kender du til SAP er det også et plus.
  • Erfaring fra en lignende position er også et plus
  • Du har en finansiel uddannelse som baggrund - eksempelvis Cand.merc eller HD

Er du klar til at komme om bord?

Vi svarer gerne på eventuelle spørgsmål, du måtte have til stillingen og omkring dine muligheder i DSV.  Du er velkommen til at kontakte IT Controlling Manager Bjørn Nielsen +45 20 11 25 44 eller Senior Finance Manager Mads Skovgaard på +45 27 80 49 42.

 Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket herunder hurtigst muligt.


Global Transport og Logistik

Med kontorer og faciliteter i mere end 80 lande på seks kontinenter, leverer og driver vi forsyningskædeløsninger til tusindvis af virksomheder dagligt.  Vores rækkevidde er global, men vores tilstedeværelse er lokal og tæt på vores kunder. Læs mere på www.dsv.com eller www.dk.dsv.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hedehusene

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.