Find job

Ambitiøs og initiativrig Account Manager

Da aktivitetsniveauet i afdelingen er højt søger vi netop nu en kollega til en særdeles spændende og udfordrende stilling som Account Manager med fokus på kunder inden for restaurationsbranchen i København.
Trives du med en afvekslende arbejdsdag du selv kan præge og tilrettelægge, hvor du hver dag arbejder med din egen portefølje af kunder ved besøg og telefonkontakt har DFD en stilling til dig.

Stillingen

Du får selvstændigt ansvaret for en portefølje af eksisterende kunder indenfor restaurationsbranchen. Du servicerer, mersælger samt opsøger potentielt nye kunder. Der tilbydes og forhandles skræddersyede, værdiskabende løsninger, hvor opgaven er at afdække kundens behov og proaktivt finde løsninger i samarbejdet med kunden. Vi kalder det Værdi360. Restaurationsbranchen udvikler sig hastigt. Nye spændende restauranter og koncepter ser dagens lys. DFD ønsker at være en samarbejdspartner for branchen, hvorfor det at arbejde med de input, som fås fra branchen er væsentligt for hele tiden at have de rigtige løsninger. Arbejdet med relationer til kunder og branchen er en helt naturlig del af arbejdet.

Salgs- og servicekontoret/vaskeriet tilknyttet denne stilling er placeret i Hellerup.

Vi forventer at…

Du har et højt personligt drive samt viljen og evnen til at se kunden som det vigtigste for DFD. Du er resultatorienteret, loyal, udadvendt og får energi af og nyder at udvikle og vedligeholde relationer. Du har en vindende personlighed og en positiv tilgang til kunderne og dine arbejdsopgaver. Du kan håndtere at arbejde selvstændigt og struktureret i en hverdag, som kan være hektisk styret af kundehenvendelser. Du har et naturligt talent for at rådgive, vejlede, forhandle og servicere kunderne. Du forstår hvad godt købmandskab er.
Du behøver ikke at komme fra et lignende job. Vigtigst er, at du har blik for det værdiskabende salg og service og dermed kan gøre en forskel for DFD´s kunder.

Vi tilbyder

En selvstændig og afvekslende hverdag i en dynamisk og innovativ virksomhed. Som medarbejder i DFD kommer du til at færdes i et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og kompetente kollegaer, der dedikeret arbejder for kunden. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke bl.a. inkl. firmabil, pensionsordning, sundhedsforsikring, mv.
I DFD vil du blive uddannet og trænet i Værdi360, som er DFD´s salgsværktøj der tager udgangspunkt i kundens behov. I forbindelse med din opstart i DFD, vil du komme igennem et grundigt introforløb.

Som Account manager refererer du til salgschef Jacob Levin Svendsen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob på mail jls@dfd.dk eller telefon 60981279.

Sådan søger du

Send ansøgning, CV og eventuelt andet relevant materiale via DFD´s online formular ved at klikke på knappen ”søg stilling” nedenfor.

DFD er en af Nordens største servicevirksomheder inden for vask og udlejning af tekstiler. Vi leverer skræddersyede og fleksible løsninger bestående af udlejning, vask, vedligeholdelse og logistik af blandt andet arbejdstøj, sengetøj, linned, duge, servietter og rengøringsudstyr til en lang række brancher. DFD har afdelinger fordelt i hele Danmark og hele Sverige og vi er en koncern med over 1700 medarbejdere. DFD er en familieejet virksomhed med solide kerneværdier der positivt afspejler sig i vores kultur og adfærd. Kulturen er præget af frihed under ansvar samt en gensidig respekt for hinanden. Gennem årene har virksomheden gennemgået en positiv udvikling med stor vækst.

Ansøgningsfrist: 
Hurtigst muligt

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.