Find job

Forretningsorienteret e-commerce Manager til ekspanderende møbelkæde

Møblér søger forretningsorienteret e-commerce manager med højt drive og en selvstændig profil. Vi er en kæde af selvstændigt ejede møbelbutikker med indehaveren i butikken og hvor faglighed og personlig service er i højsædet. Vi opererer i et marked hvor handlen typisk afsluttes i den fysiske butik, men hvor hovedparten af kundens beslutningsproces og inspirationssøgning foregår online. Møblér driver en kombineret webshop og hjemmeside, hvor vores e-commerce manager skal styrke butikkerne ved at drive webshoppen som sin egen.

Med reference til kædechefen, har du ansvaret for drift og udvikling af kædens online tilstedeværelse, hvor du har ansvar for budget og resultater. I samarbejde med vores eksterne partnere skal du sikre en høj trafik og synlighed for kunden og gøre os og vores produkter interessante for kunden.

Med hjælp fra vores samarbejdspartnere, såvel internt som eksternt, skal du levere synlige resultater. Vi forventer at du er i stand til at give vores samarbejdspartnere fagligt modspil og at du, med dit høje drive, konstant udvikler vores online tilstedeværelse således den bidrager bedst muligt til indfrielse af dine og vores mål.

Primære opgaver:

  • Understøtte og styrke kædens kommercielle og faglige gennemslagskraft i samspillet mellem butikker og web.
  • I samspil med vores forretningspartnere, at stå for SEO, CRO, AdWords, e-mail marketing, Facebook, Google shopping m.m.
  • I samarbejde med IT-ledelsen sikre optimering og automatisering af alle relevante processer
  • Eksekvering og udvikling af vores tilstedeværelse på sociale medier
  • Aktivering af kampagner og koordinering af digitale opgaver internt
  • Overvågning og drift af hjemmeside og chatfunktion

Kvalifikationer:

  • Den ideelle kandidat har nogle års erfaring fra lignende stilling, hvor man har opbygget solide kompetencer indenfor online salg og marketing, samt besidder en god teknisk forståelse for softwareudvikling
  • Salgsprofil der sætter indfrielse af performance mål højt i en kæde der sælger faglighed
  • Stærk til projektledelse og til at samarbejde med interne og eksterne interessenter
  • Fleksibel, løsningsorienteret og klar til at lægge en ekstra indsats, når det kræves
  • Datadrevet, struktureret, løsningsorienteret og vant til at arbejde med en bred berøringsflade
  • For at få succes i stillingen forventer vi, at du har en relevant uddannelse på minimum bachelor niveau indenfor IT, salg eller lignende.
  • Grundlæggende forståelse for den frivillige kædes drivkraft i godt købmandskab, service og faglighed – med evnen til at tænke digital tilstedeværelse i denne strategiske kontekst vil være en fordel.
  • Erfaring som selvstændig ”købmand” vil være en fordel i en frivillig kæde som vores.

Arbejdssted:

Arbejdssted er på kædekontoret i Hadsten.

Løn:

Løn aftales individuelt efter kvalifikationer, inkl. pension og sundhedsforsikring. Du ansættes på funktionær vilkår.

Tiltrædelse:

Snarest, men vi venter gerne på den rette kandidat

Ansøgningsfrist:

Snarest og senest 8. december 2017

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hadsten

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.