Find job
Virksomhed: Anonym / Arbejdssted: Kronjylland/Østjylland

Production manager

- reference til COO i international produktionsvirksomhed i vækst

Er produktionsstyring og -ledelse din kernekompetence, og har du opnået resultater gennem inspirerende ledelsesstil og høj eksekveringskraft? Så er du den person, vi leder efter! 

Mellemstor produktionsvirksomhed med vækststrategi og ambitioner om meget mere 

Du får reference til virksomhedens COO og bliver medlem af ledergruppen for supply chain.  

Dit ansvarsområde er montagefabrikken samt overfladebehandling, som er de sidste led i fremstillingsprocessen. Foregående processer består af komponentfabrikken, der ledes af en production manager, som er din nærmeste ledelseskollega. Du får ledelsesansvaret for ca. 60 mand, som du driver i samme retning gennem synlig og motiveret ledelse.  

Derudover arbejder du tæt sammen med kundecenteret, indkøb, PTA, logistik og forsendelse.  

Afgørende ansvarsområder er: 

  • Optimering af flow og processer, såvel inden for dit ansvarsområde som på tværs af værdikæden  
  • Optimale funktions- og ansvarsskift fra processerne, der leder op til dit ansvarsområde og til dem, du leverer til og er ”kunde” for  
  • Forandringsledelse samt medvirken til at skabe og påvirke en forbedringskultur, der tænker i industrimæssige processer og forretningsgange som grundlag for skalerbare produktionsmetoder 
  • Etablering af teams og definering af teamroller med fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet 
  • Teknologiudvikling, indkøring af nyt udstyr og teknologioverførsel til datterselskaber og underleverandører 
  • Løbende opfølgning på og styring af cost og afvigelser støttet af en dygtig organisation 

Virksomheden ser ind i et stort potentiale for at øge lønsomheden og oplever kontinuerlig vækst på det internationale marked. Vækst og optimering er fortsat i fokus, og for at opnå succes er det derfor afgørende, at du har lyst til at gå forrest i denne vækstrejse, bedrive ledelse gennem involvering og empati samt sætte retning med nye tiltag og følge dem til dørs med en høj personlig eksekverings- og gennemslagskraft.  

”Spillende træner”, der kan motivere til udvikling og resultater 

Du har erfaring med produktionsledelse fra industriel produktion, gerne fra metalindustrien. Du har en teknisk uddannelse, fx produktionsingeniør, maskinmester eller tilsvarende, og kommer fra en stilling som fx produktionschef eller produktionsleder. Som person er du robust, selvstændig og har gennemslagskraft, hvilket kommer til udtryk ved, at du kan drive resultater gennem andre. Du er struktureret, systematisk og kan sætte mål, men har erfaret, at det er evnen til eksekvering, der gør hele forskellen. Du skal være en god kommunikatør, der begår dig naturligt på alle niveauer i virksomheden. Som leder har du pondus, men samtidig en god situationsfornemmelse. Du er vedholdende, tillidsvækkende og synlig for dine medarbejdere – og ikke mindst involverende og delegerende i din stil. Du er flydende i dansk og også gerne engelsk og er vant til at arbejde med it og ERP-systemer.  

Ansøgning og cv 

Rekrutteringen varetages af konsulentvirksomheden People & Performance A/S, og hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Recruitment Anders Jørgensen fra People & Performance på tlf. 3051 7789. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi tager annoncen af hjemmesiden, når vi har fundet den rette kandidat – så jo før du søger stillingen, jo bedre er dine muligheder. 

Om virksomheden


Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.