Find job

Salgschef med lyst til ledelse

Nordiq A/S, beliggende i Sønderholm, vest for Aalborg, er den største leverandør til blomster- og gavebranchen i Skandinavien og Nordtyskland, og de er markedsledende i Danmark. Nordiq A/S har 3 afdelinger i Danmark samt et eksternt salgskorps, som dækker Danmark, Norge, Sverige og Nordtyskland. Hjemmesiden har en integreret e-shop, som sikrer den mest fleksible indkøbsform for kunderne. Et effektivt logistiksystem sikrer hurtig levering. Virksomhedens indkøb foretages i det meste af verden, og en stor del af produkterne er specialfremstillet til Nordiq A/S.

Virksomheden udvikler sig meget positivt og til at styrke salgsindsatsen søges nu en Salgschef med lyst til ledelse.

Internationalt orienteret virksomhed – Vækst – Salgsudvikling

Med reference til salgsdirektøren får du ledelsesansvaret for et godt og velfungerende salgsteam på elleve medarbejdere på det danske marked. Du bliver således ansvarlig for at optimere salgsindsatsen gennem salgstræning af teamet, salgsledelse, salgsmotivation, opsøgende salg og salgsmøder. Dine arbejdsopgaver indebærer blandt andet vedligeholdelse af allerede eksisterende kunder og kæder, og på sigt vil du blive den primære kontaktperson til de frivillige kæder. Du får desuden til opgave at hente, analysere og følge op på salgstal, at udvikle salgsteamet og at afholde årlige MUS samt implementere CRM-system (teknisk og introduktion for sælgerne). Det forventes, at du kan øge virksomhedens indtjening og omsætning.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det anses som værende en fordel, hvis du har en relevant kommerciel uddannelse. Du har erfaring med salgsledelse og salg til Key Accounts – gerne til detailhandel. Branchekendskab er ikke et krav, men afgørende er det, at du har lyst til ledelse. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til det tyske marked, men dette er ikke et krav.

Du har flair for teknik og IT, da virksomheden er langt fremme i brugen af IT i salg og indkøb. Du behersker Office-pakken, og du har erfaring med brugen af Microsoft C5, SuperOffice eller tilsvarende. Har du kendskab til CRM-systemer, anses dette som værende en fordel. Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Som person er du ambitiøs, visionær og analytisk. Du er ansvarsbevidst, kreativ og god til mennesker. Du er en skarp kommunikator, der kan opstille mål og sætte retningen samtidig med, at du skaber gennemsigtighed og forståelse herfor. Du trives i lederrollen, og din ledelsesstil er motiverende, åben og rummelig. Du forstår at få det bedste frem i dine medarbejdere og bruger dette i salgstræning og udvikling af teamet.

Nordiq A/S tilbyder dig nu muligheden for at blive en del af en spændende virksomhed i vækst, hvor to dage ikke er ens. Du får faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner. Derudover tilbydes du en fast månedsløn, pension, PC, telefon samt bil.  

Du får tilknytning til virksomhedens domicil i Sønderholm, hvorfor vi forventer, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand hertil. Der skal desuden påregnes to til tre dage på landevejen, hver 14. dag i forbindelse med kundebesøg og besøg hos virksomhedens afdelinger i København og Kolding.

Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "473-NOR" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til chefkonsulent fra Sensu A/S, John Tveit på tlf. +45 20 77 43 33.

For yderligere information om Nordiq A/S se www.nordiq.dk.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Sønderholm, Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.