Find job
VIRKSOMHED: TOTAL WIND A/S / ARBEJDSSTED: BRANDE

Financial controller


På vegne af Total Wind søger vi en projektorienteret finansiel controller, som motiveres af at drive finansielle initiativer, der understøtter forretningsstrategien. Du bliver en aktiv del af en spændende turnaround proces i en international vækstvirksomhed, og du får mulighed for at få indflydelse og bidrage til at få skabt solide og velfunderede strukturer og processer i organisationens økonomiafdeling.

Ledelsesrapportering og optimering

I rollen som financial controller bliver det din opgave at sikre, at der igennem valide rapporteringer sikres gennemsigtighed i Total Winds løbende projektafvikling. Det bliver samtidig dit ansvar at sikre en sammenhængende og struktureret rapporteringsproces, som kan håndtere regnskabsrapportering, budgettering og forecast til tiden - og i en høj og ensartet kvalitet. Du får reference til CFO og skal derigennem formidle tallene, og udviklingen bag dem, på en letforståelig måde. Andre arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i:

  • Controlling af datterselskaber, herunder løbende rapportering og besøg, hvorigennem det sikres, at organisationen lever op til myndighedskravene
  • Måneds- og årsrapportering med kommentarer og sparring til ledelse og projektledere
  • Optimering af procedurer omkring månedsafslutningen på tværs af organisationens finansområde med fokus på ensartethed og høj kvalitet
  • Projektbudgettering, opfølgning og konsekvensanalyser - og herunder analyse af de finansielle implikationer til forsat optimering af projektstyringen
  • Sikre at økonomifunktionen bliver moderniseret og digitaliseret, hvormed håndbårne og manuelle processer reduceres
  • Sikre at processerne på tværs strømlines og moderniseres
  • Udarbejdelse af ad hoc-analyser

Analytisk velfunderet og stærk formidler

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, eksempelvis cand.merc.aud., cand.merc. i økonomistyring eller tilsvarende. Du har et kommercielt mind-set, samt en analytisk og struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver. Du er en talknuser og en dygtig formidler, som kan kommunikere komplekse data og tal på en forståelig måde til ledelsen og resten af organisationen. Du kommer endvidere med erfaring fra en lignende rolle i en produktions- eller projektvirksomhed. Vigtigst er det, at du besidder et højt drive, er proaktiv og at du er ikke bange for at handle, selv i en dynamisk hverdag, hvor tingene hurtigt kan ændre sig. Sidst, men ikke mindst behersker du dansk og engelsk i både skrift og tale på et højt niveau.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til jobbet eller processen, er du velkommen til at kontakte konsulent Marianne Skriver Mou på tlf. 3124 1962 eller konsulent Maria Hamann Wium på tlf. 2262 9296. Send din ansøgning via linket her på siden og vedlæg dit cv. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om virksomheden
Total Wind er specialiseret i nøglefærdige løsninger indenfor transport, installation, service og vedligeholdelse samt salg af reservedele til vindmøller – onshore såvel som offshore. Total Wind blev grundlagt i 2003 og er siden hen blevet kapitalfondsejet. Virksomheden er drevet af kundernes projekter i forskellige lande og har gennem årene udviklet organisationen til at omfatte datterselskaber på det europæiske marked med hovedsæde i byen Brande, Danmark.


Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Brande

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.