Find job

Piccoliner

Er du student og har du lyst til et spændende job som fuldtidspiccoline i Metroselskabet & Hovedstadens Letbane?

Vi søger med tiltrædelse hurtigst muligt 3 servicemindede og selvstændige piccoliner.

Du vil organisatorisk blive placeret i receptionen med reference til HR-chefen. Arbejdet bliver udført i tæt samarbejde med 2 andre piccoliner samt husets 2 receptionister, og med en bred kontaktflade til selskabets øvrige ca. 300 ansatte, samt et større antal eksterne rådgivere. Vi er mange forskellige nationaliteter og et internationalt arbejdsmiljø.

Primære opgaver

  • Mødeopdækning og –afrydning, herunder også opsætning af IT-udstyr
  • Afløsning i Receptionen
  • Assistere i forbindelse med VIP gæstebesøg på vores byggepladser
  • Oprydning i tekøkkener og mødelokaler
  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder b.la. indkøb, kopiering mm

Kvalifikationer

Du er servicemindet og indstillet på at hjælpe til, hvor der er behov for det. Du har et godt overblik og går selvstændigt i gang med opgaverne. Som person er du åben og udadvendt og med et godt humør. Du har gode samarbejdsevner, og du er fleksibel og indstillet på en varieret og til tider travl hverdag.

Du har kørekort og er vant til at køre i København.

Vi tilbyder

Et selvstændigt og varieret job, attraktive arbejds- og ansættelsesvilkår, frikort til Metroen og gode kolleger. Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer inkl. frokost. Mødetiderne er skiftende mandag til fredag i tidsrummet 07.00 – 16.30

Ansøgningsfrist 24. november 2017.

For yderligere oplysninger om jobbet kontakt HR Partner Anne-Louise Winther på mobil 7242 4600 eller mail alw@m.dk.

Bemærk: Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem. Send din ansøgning via linket.


Om Metroselskabet og Hovedstadens Letbane 

Vi sørger for, at mere end 1 million passagerer kan køre med metroen hver uge, og vi bygger flere end 50 metro- og letbanestationer, der skaber nye forbindelser og muligheder i Hovedstaden. 

Vi er 300 engagerede medarbejdere og ca. 500 rådgivere, der arbejder i et internationalt miljø med højt kvalificerede specialister fra ind- og udland. Vi har det overordnede ansvar for driften af metroen og for at anlægge nye metrolinjer og den kommende letbane i alle faser fra udvikling, projektering, udbud samt anlæg og drift 

Metroselskabet er ejet af Staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, mens Hovedstadens Letbane er ejet af 11 omegnskommuner samt Staten og Region Hovedstaden. 

Læs mere på m.dk og dinletbane.dk

Ansøgningsfrist:

24. november 2017

Arbejdssted:

Ørestad

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Kontaktperson:
Anne Louise Winther

tlf: +45 3311 1700

Hjemmeside:

m.dk

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ørestad

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.