Find job

Driftstekniker - Logistikcenter

Er du struktureret og i stand til at sætte dig ind i den komplicerede tekniske drift af et moderne logistikcenter?   

Så er det måske dig, vi søger til at tage medansvar for driften af vores logistikcenter i Haderslev.  

Afdelingen  

Som driftstekniker bliver du en del af BESTSELLERs Facility-afdeling. Afdelingen består af ca. 10 engagerede kollegaer, som varetager driften af BESTSELLERs bygninger i Haderslev og Hedensted. 

Jobbet  

Du er i samarbejde med dine kollegaer med til at sikre, at al teknik (ABA/brandanlæg, CTS, ventilation, varme, el osv.) fungerer korrekt i hele bygningen. Det vil sige, at du sætter dig ind i fakta omkring komponenterne og samspillet imellem dem. I forbindelse med dine opgaver får du en bred kontaktflade til mange forskellige mennesker både internt og eksternt samt på tværs af niveauer. Derfor skal du være god til at kommunikere med mange forskellige typer personer. Du kommer til at indgå i en ugentlig 24/7-vagtordning i samarbejde med dine kollegaer, da der en sjælden gang i mellem dukker udfordringer op uden for den almindelige arbejdstid.  

Kvalifikationer  

  • Du er uddannet elektriker  
  • Du har erfaring med installation og servicering af tekniske anlæg 
  • Du er selvstændig, har overblik og trives i en travl hverdag 
  • Du skal være indstillet på at indgå i en vagtordning 
  • Du skal have kørekort til min. kategori B. 

Personlighed  

Da du vil få stort ansvar for mange forskellige elementer, er du i stand til at skabe struktur i din hverdag og bevare overblikket, således at alle dine opgaver bliver løst korrekt og rettidigt. Da du vil have kontakt til mange brugere i huset, er det vigtigt, at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Du trives i et miljø, hvor du får selvstændigt ansvar og kan tænke innovativt for at sikre, at alle elementer fungerer optimalt. Du er selvstændig i din arbejdstilgang og vil skulle skabe din egen arbejdsgang. Du finder det naturligt altid at sikre et højt serviceniveau og motiveres af at opbygge et indgående kendskab til dit ansvarsområde. Du er fleksibel i forhold til vekslende arbejdstider og ikke bange for selv at smøge ærmerne op.   

Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du kan forvente, at din arbejdstid primært ligger i tidsrummet 8-16. I forbindelse med særlige arrangementer kan der dog forekomme aften- og weekendarbejde – forventet omfang er 4-8 gange årligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Larsen på 52 15 16 43. Ellers send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 7. december 2017. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at lukke annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.   
 

About BESTSELLER A/S 

More than 15,000 people work at BESTSELLER worldwide. 

BESTSELLER is a family-owned clothing and accessories company founded in Denmark in 1975, providing fast affordable fashion for women, men, teenagers and children under brands such as JACK & JONES, SELECTED, VERO MODA, ONLY, PIECES, VILA, OBJECT, JUNAROSE, MAMALICIOUS, NAME IT and Y.A.S. Products are available online, in branded chain stores, in multibrand and department stores. For more information, visit www.about.bestseller.com

 

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.