Find job

Overvågningsmedarbejder/Hydrolog

Har du stor viden om hydrologi og stoftransport, og holder du af både mudder på gummistøvlerne og koncentrerede dage foran skærmen? Vil du være med til at gennemføre statens overvågningsprogram på stoftransportområdet i Midt- og Vestjylland?  

Opgaver og organisering  

Du vil blive tilknyttet Miljøstyrelsens enhed i Herning, hvorfra vi arbejder med overvågning af naturens tilstand på land, i vandløb, i søer, i grundvand og i de kystnære farvande. Vi overvåger fugle, arter og naturtyper samt bidrager til vandplanlægningen og Natura 2000 planlægningen. Vi overvåger ca. 25 pct. af Jylland, fra Nørre Nebel til Thyborøn og fra Hvide Sande til Den jyske Højderyg.  

Kerneopgaver  

Vi søger en kollega til vores stoftransportteam, der overvåger vandkemi, måler vandføring og beregner stoftransport i vandløbene i henhold til det nationale overvågningsprogram (NOVANA). Du vil som udgangspunkt blive involveret i alle typer af opgaver knyttet hertil, fra feltarbejde til bearbejdning og kvalitetssikring af data. Da der arbejdes med højteknologisk måleudstyr og avancerede databasesystemer, vil det være en fordel med teknisk interesse og indsigt.  

Du vil desuden skulle fungere som teamkoordinator. Teamkoordinatoren er teamets omdrejningspunkt, der holder styr på teamets ressourcer og planlægger og koordinerer både den daglige og den mere langsigtede udførelse af teamets opgaver. Det kræver erfaring, struktur, overblik og gode samarbejdsevner, men du vil være godt hjulpet af rutinerede kolleger.  

Afhængigt af dine kvalifikationer kan du forvente også, at skulle bidrage til løsning af opgaver i andre teams.  

Din profil  

Vi lægger vægt på, at du

  • Har en relevant teknisk/naturfaglig baggrund, som f.eks. biolog, ingeniør, eller lignende  
  • Har generel viden om vandkemi  
  • Har erfaring med måling af vandføring i vandløb og hydrauliske beregninger  
  • Har mod på at arbejde med avanceret måleudstyr og beregningssystemer  
  • Har bred erfaring med it, herunder godt kendskab til GIS, Excel og databaser  
  • Har erfaring med udbudsmateriale og konsulentkontrakt  
  • Arbejder struktureret og systematisk  
  • Kørekort til personbil.  

Hvis du tidligere har arbejdet med stoftransport i vandløb, har erfaring med hydrauliske beregningsværktøjer som Hymer og har kendskab til STOQ og ODA vil det være en fordel.  

Ud over det faglige er det essentielt for os, at du har engagement, gåpåmod og godt humør. Vi forventer, at du tager ansvar for både egne og teamets opgaver og samtidig er god til vidensdeling og til at samarbejde.  

Vi tilbyder  

Masser af natur og spændende opgaver både ude og inde, samt en god arbejdsplads med dygtige, uhøjtidelige kollegaer og et godt fagligt miljø, hvor vi lægger vægt på, at det også skal være rart at gå på arbejde.  

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomst. Tjenestestedet er Miljøstyrelsen, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.  

Yderligere oplysninger  

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Heine Glüsing på tlf. 22889966, kontorchef Jess Jørgensen på tlf. 25420091 eller biolog Peter Mejlhede på tlf. 93597155.  

Sådan søger du stillingen  

Du søger stillingen online ved at trykke på ”Søg jobbet her” til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 25. november 2017. Samtaler forventes afholdt d. 27. november 2017.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2018 eller snarest derefter.  


Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Lukket for ansøgninger Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.