Find job

Erfaren lønmedarbejder med interesse for HR søges til større arkitektfirma i Aarhus


 

Beskrivelse

Du bliver en del af en økonomifunktion, som ud over dig består af virksomhedens økonomichef, en controller og to sekretærer. Du vil være ansvarlig for lønfunktionen og en række administrative HR-opgaver. Du vil få en alsidig arbejdsdag med opgaver der spænder vidt indenfor løn- og HR-området. Opgaverne vil du løse i dialog og samarbejde med kollegaer i både økonomifunktionen og andre afdelinger. Opgaverne vil primært bestå af:

Arbejdsopgaver

  • Lønkørsel til ca. 100 månedslønnede
  • Oprettelse af medarbejdere
  • Opdatering af systemer i forhold til bl.a. overenskomster
  • Kontrol & udbetaling af rejseudgifter, diæter og kørselsgodtgørelse
  • Refusioner
  • Kontrol af timesedler etc.
  • Ferieregnskab
  • Div. HR-relaterede opgaver
  • Ad. hoc-opgaver

Om virksomheden

Virksomhedens historie går mere end 20 år tilbage, og er en del af en koncern med afdelinger i flere lande. I Danmark er de ca. 100 ansatte fordelt på to afdelinger, hvor hovedkontoret ligger i Aarhus. Virksomheden oplever stor udvikling og succes. På kontoret er der en uformel og behagelig atmosfære, og der er fokus på trivsel blandt medarbejderne. Fra virksomhedens side lægges der vægt på gode personaleforhold med bl.a. sundhedsforsikring.

Personlige kompetencer

Du har flere års erfaring med løn, og du trives med en bred vifte af opgaver. Du er kvalitetsbevidst, detaljeorienteret og sætter en ære i at levere fejlfrie resultater, hvor lønnen stemmer og leveres til tiden hver gang. Som person er du udadvendt og serviceminded samtidig med, at du har gennemslagskraft og gode kommunikationsevner. Din tilgang til arbejdsopgaverne er proaktiv, selvkørende og engageret, hvor du ser det som en spændende udfordring at være med til at udvikle og optimere. Sidst men ikke mindst er du positiv og med godt humør.

IT-kompetencer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med Bluegarden.

Uddannelse

Erfaring fra en lignende stilling er vigtigere end uddannelse.

Sprog

Lettere engelsk i skrift og tale.

Kontaktpersoner

Nikita Nielsen og Søren Christiansen

Ansøgningsproces

Vi indkalder løbende ansøgere til samtale. Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkel ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument.

Job ID: 2885
Kontrakt type: Fast stilling
Arbejdstid: Fuldtid
Løn: Løn efter kvalifikationer
Sted: Aarhus
Ansættelsesstart: Efter aftale

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.