Find job
VIRKSOMHED: ANONYM / ARBEJDSSTED: JYLLAND

Regnskabschef

- Til en dynamisk og international projektvirksomhed

 

Er regnskabsdicipliner, optimering af processer for optimal økonomisk styring og rapportering samt ledelse din metier, og kan du se dig selv som en del af en dynamisk international virksomhed? Er du analytisk stærk med kritisk sans og gennemslagskraft, og formår du at balancere mellem fokus på stabil, daglig drift og strategisk fremadrettet udvikling? Så er du den regnskabschef vi leder efter. Du vil få mulighed for at være med på en forandringsrejse, hvor der, i takt med opgavernes kompleksitet og ledelsesudfordringer i en international kontekst, er rig mulighed for faglig og personlig udvikling.

Daglig ledelse og overordnet ansvar for den finansielle rapportering

Med reference til virksomhedens CFO får du den daglige ledelse af bogholderiet i Danmark. Derudover bliver du ansvarlig for den overordnede finansielle rapportering og dermed sikrer du økonomisk indsigt og transparens for ledelsen. Der er et behov for at videreudvikle og strømline processer i virksomheden, som et led i at effektivisere og optimere regnskabsaflæggelsen, rapportering og generelle standarder. Du vil være en væsentlig sparringspartner for CFO, og din succes afhænger af din evne til at sikre, at de ledelsesmæssige beslutninger træffes på et oplyst og validt grundlag, så de forretningsmæssige strategier og resultater indfries.

I samarbejde med dit team bliver dine primære opgaver at:

  • Udarbejde måneds- og kvartalsrapporter sammen med teamet
  • Tage ansvar for årsrapporter/årsafslutning
  • Sikre styring og transparens i projekter og igangværende arbejde
  • Sikre et effektivt bogholderi, herunder korrekt og rettidig rapportering
  • Sparre med ledelsen om relevante udfordringer og muligheder
  • Være ansvarlig for transaktionerne og have forståelse for intercompany interaktioner
  • Skabe struktur samt procesoptimere i forhold til virksomhedens målsætninger og ambitioner
  • Kontakt til revision, bank, forsikringsselskab, m.m.

Inspirerende leder, der kan drive og udvikle

Du har en relevant videregående uddannelse som cand.merc.aud., HD (R), eller tilsvarende. Du er i dag revisor med udpræget trang til at 'komme på den anden side af bordet', finansiel controller eller tilsvarende og ser dette som næste skridt i din karriere, eller kommer fra en lignende stilling som regnskabschef. Du behersker de klassiske regnskabsmæssige discipliner og har en praktisk tilgang. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en projekt- eller produktionsvirksomhed, hvor du har dyb forståelse for hele værdikæden. Ledelseserfaring er ikke afgørende, men derimod dine faglige og personlige kompetencer. Du arbejder struktureret, analytisk og begår dig naturligt på alle niveauer. Du er ikke bange for at udfordre status quo, og du sætter høje standarder for dit eget og andres arbejde. Du er endvidere velformuleret på både dansk og engelsk.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Karina Pihl på tlf. 2263 2575 eller Head of Recruitment Anders Jørgensen på tlf. 3051 7789. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg jobbet via linket her på siden og vedhæft din ansøgning og dit cv. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige - så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Om virksomheden
Vores kunde er en spændende international projektvirksomhed med vækststrategi og ambitioner beliggende i Jylland.


Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.