Find job

Marketing Communication Manager

Dansk high-tech eksport virksomhed i vækst

Du bliver den drivende kraft i den ambitiøse udvikling af markedsføring og dialogskabelse hos  GRAS. Virksomheden er i fuld gang med at styrke sin internationale tilstedeværelse på de digitale og sociale medier.

Du bliver….

Leder for en afdeling på 4 medarbejdere og med et tilsvarende antal eksterne partnere. Du refererer direkte til GRAS´ VP Sales & Marketing, bliver en del af GRAS´ salgsledelse og indgår i firmaets mellemledergruppe.

Med udgangspunkt i GRAS´ unikke og førende produktprogram og store akustiske know-how er Content og dialog-markedsføring nøgleordene i den retning, virksomheden nu tager.

Du udvikler og ejer strategien for digital og social markedsføring og blandt dine opgaver er bl.a. at :

  • Du skal planlægge og lede GRAS´ kommunikationsindsats
  • Du skal i samarbejde med salgsteamet tage initiativ til og implementere kampagner, markedsbearbejdning og lead generering
  • Du skal medvirke ved udvikling/koordinering og lancering af nye produkter og programmer i samarbejde med produktchefen og salgsteamet
  • Du skal være drivkraft bag vidensbaserede dialog aktiviteter i tæt samarbejde med såvel Inside Sales som Salgsteams
  • Du skal eje og udføre marketingopgaver/projekter eller coache andre til det
  • Du skal stå for briefing og projektledelse af eksterne – konsulent eller bureau 

Har du de rette kompetencer til at føre GRAS til en endnu større succes?

For at komme i betragtning til stillingen, har du en kommerciel uddannelse og baggrund – som f.eks. HD eller Cand. Merc. Det er en klar fordel hvis du har teknisk flair og indsigt for at kunne forstå  GRAS produktporteføljen.

Du kommer fra en lignende stilling inden for international marketing communication og din erfaring herfra omfatter bl.a.

  • B2B-markedsføring med digitale og sociale medier
  • Projekt- og kampagnestyring
  • Opnået succes ved at lede og lykkes gennem andre – internt som eksternt
  • Tæt samarbejde med Salg
  • Stor intern som ekstern kontaktflade med mange meninger og holdninger
  • Budgettering og budgetopfølgning
  • CRM

Som person er du målrettet, forretningsorienteret, en god dialogskaber og kan se konsekvenser af forslåede løsninger – du er også kreativ, idérig og har humor.  Samtidig er du en dygtig og erfaren ’marketeer’ med lederegenskaber og vant til at have ”hands-on” – åben, udadvendt, kontaktskabende og en god samarbejdspartner.

Klar til nye udfordringer

GRAS tilbyder dig et job, som nok er krævende, men også med spændende udviklingsmuligheder for os og for dig. Den rigtige medarbejder kommer til at drive den digitale markedsføring i virksomheden. Såvel salgsteam som ledelse er klar til at bakke dig op og støtte dig til at lykkes.

Rekrutteringen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group. Send venligst din ansøgning med CV via Compass’ hjemmeside www.compasshrg.com. Uagtet ansøgningsfristen behandler vi ansøgninger løbende. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning. Har du spørgsmål inden da, så kontakt meget gerne Niels Lorenzen på 70 20 12 75.  Alle henvendelser behandles fortroligt.

GRAS har eksisteret siden 1994, og har lige fra starten været 100% dedikeret mod at udvikle, producere og sælge leading edge akustisk måleudstyr/mikrofoner til bl.a. bil, og flyindustrien i hele verden. GRAS er inde i en markant vækstfase og er nu klar til at udvikle sig videre mod en rolle som Trusted Advisor og unik leverandør af akustiske front-end løsninger til globale B2B kunder. Virksomheden beskæftiger ca. 120 medarbejdere hvoraf langt størstedelen arbejder på  hovedkontoret i Holte uden for København og de resterende er hos virksomhedens datterselskaber i USA, Kina og UK. 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Holte
Reference: 1706.358
Virksomhed: GRAS – Sound & Vibration

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Holte

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.