Find job

Faglig og ledelsesmæssig stærk regnskabschef søges til Colas Danmark A/S

Kelly Financial Resources søger for kunde:
 

Til vores kunde Colas Danmark A/S, søger vi en fagligt og ledelsesmæssig stærk regnskabschef til nyoprettet stilling. Stillingen er begrundet i et generelt løft af økonomifunktionen samt en forventet implementering af nye systemer / forretningsgange inden for de kommende år.

Colas Danmark A/S, der er en del af en international koncern med over 55.000 medarbejdere i ca. 50 lande, beskæftiger i Danmark 500 medarbejdere. Det danske hovedkontor er placeret i Glostrup med en række afdelinger rundt om i Danmark.

Med direkte reference til virksomhedens CFO får du som regnskabschef det overordnede ansvar for rapportering, budget og årsregnskab, herunder dialog med virksomhedens internationale ledelse og netværk. Du bidrager til udvikling af virksomheden og er en dynamo og sparringspartner for økonomiafdelingens 13 dygtige medarbejdere, hvoraf du får det direkte ledelsesansvar for 6 af medarbejderne.

For den rette vil der være tale om en lederstilling med udfordringer, stort ansvar og frihed til planlægning af opgaverne. I rollen har ledelse stor prioritet, hvorfor det udgør en stor del af jobbet. Det er derfor meget vigtigt, at du har et naturligt lederskab, som giver den nødvendige troværdighed og autoritet i organisationen, så du kan begå dig i en international virksomhed.

Virksomheden har en flad struktur og en uformel organisation, og du indgår i et velfungerende og fagligt stærkt team med dygtige medarbejdere og kolleger, godt samarbejdsmiljø, højt tempo og en humoristisk tone.

Ledelsestilgangen er uformel med vægt på anerkendelse af den enkelte medarbejders kompetencer. Det er vigtigt, at medarbejderne føler glæde ved at møde på arbejde, at de trives og kan indfri de faglige krav der stilles til dem. Regnskabschefen skal kunne sparre med ledelse og medarbejdere samt kommunikere på alle niveauer.

Du har et tæt samarbejde med CFO og er tæt på vigtige beslutninger om den fremadrettede strategi. Arbejdsopgaverne vil spænde vidt, og du skal kunne trives med at arbejde både på et overordnet niveau og med detaljen.

Arbejdsopgaver

  • Daglig ledelse/udvikling samt at motivere og engagere økonomiafdelingens medarbejdere
  • Implementering af nye systemer
  • Overordnet ansvar for månedlig intern rapportering, årsregnskab samt planlægning/styring af budgetprocessen
  • Effektivisering af interne processer, forretningsgange og interne kontroller
  • Overholdelse af interne og eksterne regelsæt
  • Ansvar for skatteberegning/selvangivelse

Faglige kvalifikationer

  • Relevant økonomisk uddannelse, f.eks. HD(R)/cand.merc.
  • Erfaring fra lignende stilling
  • Gode lederegenskaber samt flere års ledererfaring
  • Evne til at formidle økonomiske analyser
  • Erfaring med implementering af nye systemer
  • Gode engelskkundskaber, da koncernsproget er engelsk
  • Erfaren bruger af office-pakken, herunder rutineret bruger af Excel

Personlige kvalifikationer

  • Du trives med ledelse, og er god til at få et samarbejde i en afdeling til at fungere 
  • Du er positiv, engageret og initiativrig 
  • Du har gennemslagskraft og stort ”drive”
  • Du er en stærk kommunikator og leverer til tiden  
  • Du evner at prioritere en stor opgaveportefølje, og kan holde hovedet koldt i pressede situationer

Du tilbydes

  • Lederstilling med udfordringer, stort ansvar og frihed til planlægning af opgaverne
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Aktiv medarbejderpolitik med gode udviklingsvilkår i form af efteruddannelse og karrieremuligheder

Ansøgningsfrist

Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor du venligst bedes fremsende din ansøgning snarest. Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion.

Ansøgning

Såfremt du er interesseret i ovenstående stilling kan du søge jobbet via vores hjemmeside http://www.kellyservices.dk. Herefter indtaster du dine stamdata samt uploader dit CV og eventuelle ansøgning i et Word- eller Pdf-dokument.

Bemærk at annoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Kelly Financial Resources har specialiseret sig i jobformidling inden for økonomi, regnskab, revision og finans. Kelly Financial Resources er en del af Kelly Services som er en af verdens største virksomheder inden for Search & Selection og vikarløsninger. Vores konsulenter har selv en økonomisk baggrund, hvilket gør os i stand til optimalt at vurdere dine kvalifikationer samt sparre med dig omkring dit fremtidige job.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.