Find job

Business Controller

Vil du være med til at videreudvikle redskaber og funktioner

 

Samn Forsyning ApS Forsyning ApS er et fælles selskab mellem Horsens Vand A/S og Odder Spildevand A/S. Samn Forsyning ApS blev stiftet i januar 2017 og har samlet drift og administration af spildevandet i Odder og Horsens kommuner. Selskabet drifter også fire vandværker, som leverer 75% af drikkevandet i Horsens Kommune. Med sine mange års erfaring og store viden på området er Samn Forsyning ApS til gavn for de ca. 110.000 kunder i de to kommuner.

Samn Forsyning ApS varetager alle opgaver indenfor drift, anlæg og projektering, håndtering af regnvand og spildevand samt udvikling af miljøforbedrende løsninger indenfor området. Selskabet ønsker at være en mærkbar gevinst for sine kunder, miljøet og fremtiden og arbejder for at være en dynamisk og innovativ virksomhed, der lægger vægt på at deltage aktivt i udviklingen af Horsens og Odder Kommune. 

Selskabet beskæftiger på nuværende tidspunkt 90 medarbejdere og hovedkontoret er centralt beliggende i Horsens by i et nyere byggeri. Her har man samlet et stærkt hold af kompetente og dygtige medarbejdere. Man ønsker på nuværende tidspunkt at styrke dette hold og søger derfor en kompetent, ambitiøs og dynamisk Business Controller.

Læs mere på www.Samn.dk


Frihed under ansvar og stor mulighed for at præge egne opgaver

Med reference til Samn Forsyning ApSs økonomichef er du en vigtig sparringspartner. Du får en central organisatorisk placering og herigennem får du en stor berøringsflade internt i huset. Som den primære Business Controller skal du have fokus på de periodiske regnskaber, analyser og efterkalkulationer. Du skal ligeledes udfordre status quo for derved at udvikle den eksisterende forsyningsproces og drift, for at sikre lønsomhed fremadrettet. Du vil tage del i den fremtidige opbygning af interne rapporteringssystemer og nøgletalsrapportering. I stillingen skal du skabe og udvikle visuel rettidig rapportering til selskabets afdelingschefer og direktion.

Endvidere skal du beskæftige dig med projekter i forhold til effektivisering og yderligere udnyttelse af Samn Forsyning ApSs ERP-system, Navision. Der vil for den rette kandidat være mulighed for projektledelse af fremtidige udviklingsområder. Udover opgaver på taktisk plan, vil der være opgaver i form af økonomiske ad hoc opgaver, som løses sammen med det øvrige personale i økonomiafdelingen.

Godt humør og en positiv indstilling

Du har en teoretisk økonomisk baggrund og har formentlig læst HD(R), HA, Cand. Merc. Aud. eller tilsvarende, kombineret med nogle års erfaring med regnskab og controlling fra anden virksomhed. Du arbejder med et stort engagement og du er dygtig på såvel det praktiske som det strategiske plan. Dette gør dig i stand til at løse både de konkrete opgaver, men også bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling. Dertil har du stor erfaring med brug af Excel og i at arbejde med PowerPoint. Ligeledes vil kendskab til Navision være en fordel, da systemet er anvendt i organisationen. Du bor inden for køreafstand til arbejdspladsen i Horsens.

Som person er du selvstændigt tænkende, engageret og trives i et dynamisk arbejdsmiljø. Du er imødekommende, positiv og nysgerrig. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og har evnen til selv at komme med løsninger. Du får en stor kontaktflade og det er derfor vigtigt, at du kommunikerer godt internt i organisationen samt eksternt til kunder og samarbejdspartnere. Du forstår vigtigheden i et godt samarbejde på tværs af organisationen og gennem din adfærd forstår du at skabe respekt om din person og dine opgaver. Din kombination af godt humør, fleksibilitet og en sund ydmyghed sikrer, at du når dine og virksomhedens mål.

Dine muligheder

Du tilbydes en selvstændig og udviklende stilling i en virksomhed med flad struktur, god omgangstone og godt samarbejde på tværs af organisationen. Der vil være stor fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og udfordringer og gennem en engageret indsats får du gode muligheder for at præge din egen udvikling og de opgaver, du løser. Ligeledes vil den personlige udvikling være sikret blandt dygtige og engagerede kollegaer. Samn Forsyning ApS kan tilbyde gunstige personaleforhold og et godt arbejdsmiljø.

Lønnen forhandles individuelt på et niveau, der modsvarer stillingens krav og dine kvalifikationer. Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og din organisation.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jesper Rye Larsen på telefon +45 2896 2845, mail: jla@lyderjohnsen.dk eller Odd Lyder Johnsen på telefon +45 2999 9043, mail: odd@lyderjohnsen.dk

Samtaler vil forgå hos LyderJohnsen A/S i Fredericia.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Business Controller, Samn” til: ans@lyderjohnsen.dk

Husk at anvende den e-mailadresse, som vi skal bruge til senere kontakt. 

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Samn Forsyning ApS

Virksomhedsnavn

Samn Forsyning ApS

Hjemmeside

www.samn.dk

Sted

Horsens

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Horsens

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.