Find job

Naturskoleleder på Avnø

Brænder du for at gå forrest i naturen med naturvejledning og undervisning for en bred vifte af naturskolebrugere? Har du samtidig lyst og flair for ledelse og udvikling? Så har vi måske jobbet til dig!  

Da vores dygtige naturskoleleder har søgt nye udfordringer, søger Naturstyrelsen Storstrøm nu en daglig leder for Avnø Naturskole og Naturcenter, der drives i tæt samarbejde med Vordingborg og Næstved kommuner.  

Dine arbejdsopgaver  

Dine primære roller bliver:  

  • Som naturskoleleder skal du administrere og koordinere arbejdet på Avnø som daglig leder, mens du samtidig selv underviser og gennemfører arrangementer i samarbejde med den nuværende naturformidler, der også fungerer som stedets pedel.  
  • Du skal i samspil med ledelsen og de kommunale forvaltninger udvikle tilbud til en bred vifte af brugergrupper. Du skal betjene naturskolernes bestyrelser og referere direkte til den lokale skovrider.  
  • Du skal udvikle målrettede undervisningsforløb indenfor børne-/ungeområdet – i særlig grad til brug for åben skole tilbud på Avnø.  
  • Du skal være en dygtig kommunikator - herunder rutineret bruger af sociale medier og fortrolig med pressearbejde.   
  • Du skal bidrage til udvikling af aktiviteter rettet mod andre forvaltningsområder, så som fritids-og kulturområdet, social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet, hvor den nyeste viden skal bygges ind i aktiviteterne.      

Profil

  • Du er uddannet inden for skovbrug, naturvidenskab, lærer, naturvejleder eller lignende.  
  • Du har praktisk erfaring med naturvejledning, udeskoler og etablering af aktive naturoplevelser.  
  • Du udtrykker dig klart og tydeligt både på skrift og i tale.  
  • Du er struktureret og kan håndtere mange bolde i luften.  
  • Du skal interessere dig for at samle viden af relevans for udviklingen af forløb og aktiviteter samt dokumentere effekten hos deltagerne.  
  • Du skal være åben, positiv og have naturlig flair for samarbejde samt være god til at være i dialog med mange aktører og integrere forskellige fagligheder i en samlet praktisabel løsning.  
  • Du er kreativ og empatisk og evner at sætte dig ind i andres interesser, ønsker og behov.  
  • Du er resultatorienteret og kan arbejde selvstændigt og er også en god og empatisk holdspiller, der har lyst til at finde og levere højkvalitative resultater i et tæt, godt og tværfagligt samspil med andre.  
  • Du har erfaring med ledelse og administration, og gerne erfaring med, at lægge budget og gennemføre budgetopfølgning. Du har erfaring med tværfaglig projektdeltagelse fra idé til virkelighed herunder også gerne viden om fundraising.  
  • Er analytisk og evner at håndtere komplekse problemstillinger, herunder både at kunne generalisere og konkretisere.  

Vi tilbyder  

Som naturskoleleder på Avnø indgår du som et fast medlem af friluftsteamet i Naturstyrelsen Storstrøm. Teamet har ud over Avnø ansvaret for samarbejdet med 2 andre naturcentre, Kongskilde Naturcenter og Geocenter Møns Klint. Herudover står teamet for koordinering af alt friluftsliv, naturvejledning og publikumsfaciliteter på Naturstyrelsen Storstrøm.  

Din daglige arbejdsplads bliver på Naturcenter Avnø, Flyvervej 40, Lundby.  

Du vil blive tilknyttet Naturstyrelsens lokale enhed – Storstrøm, der ligger i smukke naturomgivelser midt på Falster ved Eskilstrup. Det er en spændende arbejdsplads med et intensivt samarbejde med gode kolleger med forskellig faglig baggrund, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt.  

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Primære tjenestested vil være Naturstyrelsen, Avnø Naturcenter, Flyvervej 40, 4750 Lundby.  

Flere oplysninger

Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Naturvejleder Kari Hald på tlf.      55 36 63 46 eller Skovrider Claus Jespersen på tlf. 22 49 65 75.  

Sådan søger du stillingen  

Du søger stillingen online ved at trykke på "søg stillingen" til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 7. december 2017.  

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Avnø

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.