Find job

It-medarbejder til Dr. Oetker i Danmark

Support og systemadministration for brugere i de nordiske lande – en stilling i en global organisation, der tilbyder dig ansvar og faglig udvikling
 

Har du god allround erfaring med it-support og systemadministration? Kan du lide at levere en god service og support til dine kolleger? Vil du både arbejde praktisk og strategisk? I en stor organisation, der tilbyder dig faglige udfordringer?

Så vil vi gerne i dialog med dig; Vi søger en it-medarbejder til vores kunde Dr. Oetker i Danmark. Virksomheden er beliggende med kontor i Glostrup, hvor du får din daglige gang. Dr. Oetker udmærker sig med et socialt og engageret miljø, hvor du tilbydes stor fleksibilitet.

Tæt parløb, en bred kontaktflade og rejseaktivitet

Du refererer til it-chefen og sammen supporterer I 75 brugere i alt fordelt på de nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge og Finland. It-supporten udføres i Danmark ofte i tæt samarbejde med hovedkontoret i Tyskland som på mange områder udstikker retningslinjerne.

2-4 dage om måneden rejser du ud til dine kolleger i de nordiske lande, hvor du følger op på it-problematikker og udviklingsområder.

Dine opgaver spænder bredt – lige fra at installere en ny PC og fikse en facilitet på en smartphone til at bearbejde netværket og håndtere projekt- og optimeringsopgaver. Du får således mulighed for at gøre brug af såvel dit praktiske talent som dine analytiske evner.

Dit ansvarsområde omhandler:

  • Netværk, Router, Switches
  • Server Backup – Tape/Cloud
  • Telefonsystemer/Skype/IP
  • AD admin til Windows
  • Wireless Network
  • Solarwinds, Materix42
  • SmartPhones
  • Installation af software på PC
  • Fejlfinding på PC og SmartPhones etc.
  • Projektarbejde

Faglige kvalifikationer:

  • Du har erfaring fra en lignende stilling – gerne fra en mindre virksomhed, hvor du har haft et tæt samarbejde med dine kolleger
  • Du har en relevant it-uddannelse og holder dig løbende fagligt opdateret
  • Du er stærk på support af Windows klienter og med systemadministration af Windows servere, herunder AD
  • Du har erfaring med infrastruktur og netværk
  • Du har gerne kendskab til SAP
  • Du kan formulere dig flydende på engelsk og et af de nordiske sprog – mundtligt og skriftligt

Personlige egenskaber:

  • Du opererer med et stærkt fokus på service og er god til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Du har overblik, holder hovedet koldt, når der er pres på, og formår at prioritere dine opgaver
  • Du har en analytisk tilgang til dine opgaver
  • Du er nysgerrig og har fokus på forbedringer og optimering
  • Du går struktureret, målrettet og engageret til værks
  • Du arbejder selvstændigt og kan lide at samarbejde på tværs af en organisation

Hvis du vil videre:

Er du interesseret i at høre mere om stillingen? Centrum Personale håndterer rekrutteringsprocessen, så kontakt konsulent Helle Sand hos Centrum Personale på 33 24 40 80.

Send din ansøgning og dit CV mærket 3902-3258 til info@centrum-personale.dk

Vi indkalder kandidater til samtale løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Læs mere om Dr. Oetker på: www.oetker.dk
 

Centrum Personale tilbyder professionel assistance, når vore kunder har brug for en fast medarbejder eller en vikar. Vi arbejder med en omfattende emnebank, som du gratis kan blive optaget i, hvis du har lyst til jobskifte. Vi løser opgaver inden for alle jobfunktioner - herunder administration, forsikring, økonomi, regnskab, indkøb, salg, marketing, it, rejsebureau, medicinal/biotek, lager, spedition og ledelse.

Centrum Personale A/S - Frederiksberg Allé 35 - 1820 Frederiksberg C

Læs om Centrum Personale A/S her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Glostrup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.