Find job

Projektrådgiver til VELUX Danmark

I VELUX Gruppen får du lys og luft til at udvikle dig fagligt og personligt. Forme din egen karriere. Arbejde i en international atmosfære. Og være en del af en virksomhed, der er førende på sit felt: bæredygtige bygninger med sundt indeklima. Vi åbner en verden af muligheder for dig, der har evnerne og modet til at gribe dem.

Vil du være med til at videreudvikle vores projektafdeling og bringe innovative produkter inden for ovenlysløsninger på markedet? Trives du med at have ansvar for dit eget kundenetværk og egne projekter, og have friheden til at tilrettelægge din egen hverdag? Er du vant til at arbejde i projektmarkedet, og kan du styre en stor projektpipeline?

Så er du måske vores nye projektrådgiver, som skal inspirere arkitekter, rådgivere og bygherrer i den vestlige del af Danmark til at optimere deres løsninger inden for dagslys, komfort- og brandventilation når kommuner og boligselskaber skal bygge nyt eller når boligforeninger renoverer eller ombygger.

Dine opgaver og udfordringer

Du bliver en del af et team bestående af 10 kollegaer, der har ansvaret for samarbejdet med bygherrer, arkitekter og entreprenører. Vores grundlæggende opgave er at inspirere og rådgive vores kunder til at vælge VELUX koncepter fra byggeprogram til udbud og ordre inden for hele vores produktportefølje.

Din hovedopgave er at bearbejde renoveringsprojekter med VELUX-ovenlysløsninger, at sikre at de indarbejdes i et tidligt stadie, og at de - på grundlag af vores innovation og kvalitet - bliver det naturlige valg i byggeprojekterne for vores samarbejdspartnere.

Med direkte reference til salgschefen for projektmarkedet, får du ansvaret for dine egne projekter via bygherrer og rådgivere, og vi lægger stor vægt på dine evner til at samarbejde med resten af teamet, da du modner og udvikler projekter til vores forhandlernetværk.

Din succes bliver målt på din evne til at inspirere, påvirke og skabe bedre dagslys og indeklimaforhold i danske almene boliger.

Din baggrund

Du har sandsynligvis en byggeteknisk baggrund fra rådgivende projektsalg eller direkte fra danske boligforeninger, og har derved flere års erfaring med byggeri og byggeprocesser. Du kender til rytmen og processerne i et byggeprojekt, og du forstår, hvordan VELUX Gruppen forstærker sin rolle som én af branchens bedste projekteringspartnere.

Du har kendskab til:

  • Digitaliseringen i byggeriet
  • Bygningsreglementet
  • Indeklima og dagslys
  • Energirenovering

Derudover har du gennemslagskraft og du er i stand til at formidle budskaber og inspirere andre.  Det er helt naturligt for dig at have ansvar for udvikling af dit eget netværk, og gennem din karriere har du opbygget et stort netværk blandt professionelle bygherrer, arkitekter og entreprenører. 

Du får brug for dine gode kommunikations- formulerings- og samarbejdsevner, og vi lægger stor vægt på, at dine evner forstærker din rolle som sparringspartner og inspirationskilde. 

Det er afgørende, at du kan arbejde på praktisk niveau, og at du i en travl hverdag arbejder proaktivt og struktureret, således at du skifter ubesværet mellem mange forskellige opgaver.

Som person er du ambitiøs og entusiastisk, og du udfordrer og udvikler dig selv sammen med resten af teamet.

Dine muligheder

Du kan se frem til en arbejdsplads med et uformelt, dynamisk og fagligt udviklende miljø, hvor engagement og gensidig respekt er blandt kerneværdierne. Du får en bred kontaktflade til kolleger i VELUX Gruppen samt til eksterne samarbejdspartnere, og du har friheden til selv at tilrettelægge din dagligdag og mulighed for at sætte dit præg på forretningsområdet. 

Vores ambition er, at enhver kontakt med VELUX Danmark skal skabe værdi for kunden, som skal føle sig godt hjulpet allerede fra første henvendelse. Som en vigtig del af VELUX-teamet repræsenterer du en virksomhed med et stærkt brand og omdømme. Det giver naturlig interesse og stiller samtidig høje krav til dig som person.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så ring gerne til salgschef Frank Thorbøll Larsen på 2183 4698 eller find os online på www.velux.com, hvor du kan læse om hvordan det er at arbejde i VELUX Gruppen. 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 5. januar 2017.

Om vores virksomhed

I 75 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 9.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab.

For mere information, besøg www.velux.com

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hørsholm

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.