Find job

Account Manager inden for Immun-/Molekylærbiologi til bioMérieux

Tænk at få lov til at udnytte din viden inden for Immun- og Molekylærbiologi, dele den med andre og samtidig få lov at rejse i Danmark og Norge. Som Account Manager hos bioMérieux vil du få ansvaret for salg af instrumenter og reagenser, førende inden for bioMérieux Immun-/Molekylær-produkter. Lyder det ikke tillokkende at arbejde i et firma med innovative kvalitetsprodukter, som bidrager til forbedret sundhed i hele verden?

Din hverdag

I din rolle som Account Manager vil du få selvstændigt ansvar for planlægning og gennemførelse af salg af vores instrumenter og reagenser til både eksisterende og nye kunder inden for Immun- og Molekylærområdet. Du kommer til at foretage kundebesøg hos kunder i Danmark og Norge, besøge deres laboratorier og også møde indkøbere. Du vil også få ansvaret for udarbejdelse af tilbud inden for det samme område. I den rolle vil du få mange kundekontakter og også få en tæt dialog og et nært samarbejde med dine kolleger, som er produktchefer, applikationsspecialister og serviceingeniører. Du vil være baseret enten på det danske eller det norske bioMérieux-kontor i København eller Oslo eller på et hjemmekontor.

Din profil

For at du skal få succes i rollen, behøver du dybtgående immun- og molekylærbiologikundskaber, vi kræver derfor, at du har en BSc i Immunologi eller Molekylærbiologi eller en tilsvarende relevant uddannelse. Det kundskabsniveau, der er nødvendigt for, at du skal kunne udnytte produktkendskabet til bioMérieux's produkter samt kunne yde den rette støtte til virksomhedens kunder. Vi ser gerne, at du har tidligere erfaring med salg. Hvis du har nogle års erfaring med at arbejde på et laboratorium, er det en fordel.

Vi søger en person, der er engageret, selvgående, resultat- og løsningsorienteret og med stort kundefokus. Som person har du let ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og/eller norsk og engelsk samt er god til at lytte, har stor tålmodighed og en god team spirit. Der vil blive lagt stor vægt på personlige egenskaber. Denne stilling kræver kørekort.

Interesseret?

Du er velkommen til at sende din ansøgning til nordicapplication@biomerieux.com. Udvælgelse og interviews sker løbende, så ansøg gerne snarest muligt.

Om bioMérieux

bioMérieux-gruppen er førende inden for in vitro-diagnostik til kliniske og industrielle anvendelser. Virksomheden findes i mere end 150 lande via 41 datterselskaber. Via egne datterselskaber og et stort netværk af distributører tilbyder bioMérieux diagnostiske løsninger, der forbedrer patientens sundhed og sikrer brugersikkerheden. Virksomhedens hovedkontor ligger i Marcy l’Etoile, Lyon i Frankrig. bioMérieux Norden består af 4 selskaber, der findes i København, Oslo, Gøteborg og Helsingfors. I alt arbejder 45 ansatte i de 4 nordiske lande. bioMérieux tilbyder et interessant job i en global virksomhed med innovativ, ny teknik i fokus. Desuden har de gode fordele inklusive pension, bonussystem, firmabil, mobiltelefon, laptop, iPad og bredbånd. Læs mere på www.biomerieux-nordic.com.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København eller Oslo eller hjemmekontor

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.