Find job

Strategisk Controller

Har du en solid værktøjskasse inden for controlling og økonomisstrying? Vil du have en hovedrolle i at få pengene til at passe på et stort kommunalt velfærdsområde? Er du en skarp analytiker, og har du lyst til at arbejde tæt på den strategiske ledelse og det politiske niveau? Så er du måske den strategiske controller, vi søger.

I Staben - Skole og Dagtilbud søger vi en strategisk controller, som kan bidrage til at løfte vores ambitioner om at styrke økonomistyringen og controllingen på skole- og dagtilbudsområdet samt gøre os i stand til at arbejde mere databevidst.
Der er tale om en nyoprettet stilling på 37 timer til besættelse 1. marts 2018 eller efter nærmere aftale.

Om Staben

Staben blev etableret den 1. januar 2017 som følge af en strukturændring på skole- og dagtilbudsområdet og er en stærk aktør på det samlede Skole- og Dagtilbudsområde. Staben, som består af 12 medarbejdere og en stabsleder, har et medansvar for og skal understøtte og bidrage til, at skole- og dagtilbudsområdet udvikler sig i den retning, som er besluttet politisk og aftalt med direktionen. Staben fungerer således både som konsulent-understøttende og som controller i forhold til de forskellige ledelsesniveauer i organisationen.

Staben leverer ydelser til direktion, distriktsledelse, institutionernes afdelingsledere og den samlede skole- og dagtilbudsorganisation, - proaktivt og med stor organisatorisk forståelse, høj faglighed og professionalisme. Staben varetager politisk betjening og sekretærfunktion over for Børne- og Skoleudvalget. Staben indgår endvidere i tæt samarbejde med kommunens centrale stabe, særligt økonomisektoren.

Den nyoprettede stilling som strategisk controller skal markant styrke økonomistyringen og controlling på skole- og dagtilbudsområdet samt væsentligt bidrage til at videreudvikle og videreimplementere systemer og styring, der gør os i stand til at arbejde mere databevidst, med henblik på i højere grad at kunne dokumentere resultater og forudsætninger bl.a. gennem aktivitetsdata, herunder mål- og incitamentsstyring, styrket ledelsesinformation på alle niveauer m.v.

For den rette profil kan der blive tale om faglig ledelse og koordinering af det økonomisk-administrative område.

Læs yderligere om stillingen i job- og profilbeskrivelse

Vi forventer, at du har et solidt fagligt fundament i form af relevant økonomisk uddannelse på kandidat- eller tilsvarende niveau, eller at du har lignende skarpe analytiske og styringsmæssige kompetencer inkl. høj grad af økonomiforståelse, kombineret med betydelig praksiserfaring, herunder erfaring med kommunal økonomistyring, gerne på skoleområde.
Derudover forventer vi, at du har:

  • indsigt i og forståelse for strategier og Stabens strategiske position
  • væsentlige analytiske kompetencer, herunder evne til insisterende og vedholdende at analysere og afdække overordnede og konkrete problemstillinger, samt beskrive og anvise løsninger herpå
  • gode samarbejdsevner, ligesom du værdsætter at etablere og pleje relationer - i Staben, i Skole og Dagtilbud og på tværs i den samlede organisation
  • gode kommunikative mundtlige og skriftlige færdigheder herunder formidlings-/ undervisningskompetencer
  • interesse for lovgivning og overenskomster på området
  • evner at balancere mellem konsulent-understøttende og kontrollerende rolle
  • høj grad af organisationsforståelse og forståelse for de formelle og uformelle samspil, som foregår i en stor organisation

Vi tilbyder:

  • et dynamisk og bredt konsulentfagligt, herunder økonomifagligt miljø og gode muligheder for videreudvikling og –uddannelse
  • et godt og udviklende arbejdsmiljø
  • ledelse der vægter dialog, anerkendelse og tillid højt
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • faglig sparring og kollegialt sammenhold
  • en spændende, travl og udfordrende arbejdsplads i et uformelt miljø
  • stor mulighed for at præge stillingens indhold
  • selvtilrettelæggelse og fleksibel arbejdstid, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra under hensyntagen til de opgaver, der skal løses
  • arbejdsplads i Maribo, tæt på motorvejen

Ansættelsesprocedure

Ansøgning skal være os i hænde senest d. 5 januar 2018.

Der vil blive afholdt 2 samtalerunder. Første samtale gennemføres den 15. januar og anden samtale den 18. januar. De ansøgere, der går videre til 2. samtale, vil skulle gennemføre en profilanalyse og skulle forholde sig til en case til 2. samtalen.

Tiltrædelse 1. marts 2018 eller efter aftale.

For yderligere detaljer om stillingen kan du kontakte stabsleder Carsten Frigaard på tlf. 30466234.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Lønnen forhandles med udgangspunkt i dine kompetencer og med et udgangspunkt i 40-45.000 kr./md + pension.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Maribo

Job hos virksomheden

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.