Find job

Juridisk chefkonsulent til HR-afdelingen

Vi søger en engageret juridisk chefkonsulent til ansættelse i HR-afdelingen i Dansk Sygeplejeråd.
 
Vi lægger vægt på videndeling samt fælles ansvar. Vi er videncenter for DSR’s samlede organisation, hvilket betyder at vi arbejder på tværs af afdelinger og enhederne i organisationen. Vi arbejder med afsæt i et ude-fra ind perspektiv med medlemsfokus og har konstant fokus på løbende forbedringer og at skabe en ambitiøs og dynamisk HR-afdeling.
 
Dine ansvarsområder vil løbende blive tilpasset organisationens behov og udfordringer.
Det forventes, at du har et godt overblik og du vil blandt andet blive ansvarlig for udvikling, rådgivning og konkret sagsbehandling i forhold til foreningsret - DSR´s vedtægter, forsikringer, pressejura, persondataret og kontraktretlige opgaver.
Du vil have en bred samarbejdsflade i hele organisationen, og du vil indgå i de tværfaglige opgaver i HR ud fra en konkret vurdering af erfaring og kompetencer.

Din profil:

  • Du er cand.jur.
  • Du har solid politisk og organisatorisk forståelse
  • Du har solid erfaring med opgaver indenfor: foreningsret, pressejura, persondataret og kontraktret
  • Du er samarbejdsorienteret og god til at skabe relationer og til at kommunikere klart og tydeligt med dine kolleger på alle niveauer
  • Du er engageret
  • Du er god til at ekspedere sager
  • Du tænker i helheder i et ude-fra ind perspektiv og har samtidig sans for det innovative  

Vi tilbyder:

Vi tilbyder dig at blive en del af et ambitiøst fagligt miljø, der arbejder dedikeret og engageret inden for en bred vifte af HR-aktiviteter. Vi tror på, at en løbende, direkte dialog baseret på tillid og åbenhed skaber et godt arbejdsmiljø og en succesfuld arbejdsplads. Derfor har vi et uformelt miljø i et hus præget af professionalisme, kreativitet og udvikling. Der er vide rammer for selvstændighed i relation til initiativer og aktiviteter, som understøtter DSR´s mål. Du vil derfor blive en del af en organisation med højt til loftet.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til kvalifikationer og intern overenskomst i Dansk Sygeplejeråd.

Ansøgningsfrist:

Send din ansøgning samt CV senest den 7. december 2017 kl. 12.00 via linket forneden.

Der vil blive anvendt test i rekrutteringsforløbet.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR- og sekretariatschef Jacqueline Uhrskov Christoffersen på telefon 2895 7424.
 
Dansk Sygeplejeråd flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi er en partipolitisk uafhængig organisation, der varetager over 76.000 sygeplejerskers interesser. Vi arbejder for at sygeplejersker aflønnes i forhold til professionens høje værdi for samfundet, for en professionel sygepleje af fagligt høj kvalitet og deltager aktivt i den sundhedspolitiske debat. Læs mere om Dansk Sygeplejeråd på www.dsr.dk.

 

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København K

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.