Find job

Key Account Manager – Eksport

Foodjob Nordic søger en resultatorienteret Key Account Manager til en spændende, nyoprettet stilling hos en markedsledende fødevarevirksomhed, Northern A/S. Du vil blive en del af en dynamisk salgsorganisation i markant vækst, som samarbejder med en bred vifte af partnere i hele Europa, hvilket sikrer både konventionelle og økologiske varer af højeste kvalitet til konkurrencedygtig pris.  

Med reference til CCO samarbejder du med det øvrige salgsteam for at sikre optimal kvalitet i alle forhold til markedet. Du får markedsansvaret for eksport til Europa, et af de største potentielle vækstmarkeder for virksomheden. Den rette kandidat er en selvstændig hunterprofil, har stærke sproglige kompetencer på engelsk, tysk og gerne fransk, gerne med en god kommerciel erfaring fra eksportmarkederne inden for fødevarer eller FMCG.    

Jobbet  

Som Key Account Manager udbygger du relationerne til eksisterende nøglekunder. Vigtigst står du dog for opdyrkning af nye kædekunder. Du får en vigtig rolle i forhold til koordinering af information både internt og eksternt og i forhold til opfølgning på salgsbudgetter, målsætninger og planer for eventuelle korrigerende handlinger. Jobbet indebærer bl.a.:  

  •  Udvikling og implementering af kundeplaner
  •  Forhandling af samarbejdsaftaler 
  •  Udvikling og implementering af kampagner og andre salgsfremmende aktiviteter
  •  Deltagelse i salgsmøder, workshops, seminarer og messer 

Du får gode muligheder for at præge jobbet og spille en nøglerolle i udviklingen af eksportafsætningen. Dette bl.a. gennem deltagelse i udarbejdelsen af strategiske planer for forretningen i tæt sparring med CCO.  

Kvalifikationer

Du arbejder i dag som KAM eller lignende salgsfunktion med eksponering mod eksportmarkederne, og har et stort kendskab til detail- og foodservice-sektoren. Du har desuden erfaring med: 

  • at samarbejde med en eller flere af de store kæder
  •  portefølje- og sortimentsstrategier
  •  ansvar for eget budget 

Som person er du engageret, entusiastisk og resultatorienteret, og du har samtidig fokus på værdiskabelse. En positiv og tillidsskabende tilgang til kunder og kolleger samt gode kommunikations- og samarbejdsevner er desuden væsentlige forudsætninger for succes. Jobbet udføres dels på kontoret i Vejle, og det er således væsentligt, at du har bopæl centralt i landet. 

Der tilbydes en attraktiv gagepakke med benefits.

Hvis du har spørgsmål til stillingen - kontakt direktør Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic, som medvirker i udvælgelsen af kandidater, på telefon 2912 6119 eller mkc@foodjobnordic.com     

Alle ansøgninger behandles med fuld diskretion. 

Læs om Foodjob Nordic her

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.