Find job
VIRKSOMHED: MERCEDES-BENZ CPH / ARBEJDSSTED: HØRSHOLM

It-stærk finansiel controller

 

Vil du med på en spændende rejse, hvor faglige udfordringer og udvikling er i højsædet? Kan du tage ansvar for egne opgaver, mens du varetager spændende projekter, der involverer hele koncernen? Og har du ambitioner og færdigheder til at blive en del af en ambitiøs vækststrategi? Så er du måske den nye finansiel controller vi søger til vores kunde Mercedes-Benz CPH, som er ejet af Daimler AG i Tyskland.

Udviklingsorienteret og systematisk controlling med international kontaktflade

Som finansiel controller indtræder du i det lokale Accounting Team på i alt seks personer, og du får direkte reference til accounting manager. Du vil få kontor i Hørsholm, men kan forvente møder på organisationens øvrige lokationer i Danmark, og du vil få en international kontaktflade til et nyligt etableret Shared Service Center i Madrid samt koncernsamarbejde i England og Tyskland.

Din primære opgave bliver at monitorere og vedligeholde Accounts Receivable-området i samarbejde med afdelingen i Madrid. Du sikrer vedligeholdelse og overvågning af organisationens Credit Management-område og vil desuden komme til at arbejde med organisationens Internal Control System og videreudvikle det i henhold til Daimlers interne guidelines. Endeligt vil du indgå i den løbende optimering af interne regnskabsrelaterede processer, hvor du blandt andet vil foretage afstemninger mellem organisationens to hovedsystemer (Autoline og CoFiCo), hvor CoFiCo er koncernens SAP-system.

Systemstærk controller med gode samarbejdsevner

Du har en relevant kommerciel uddannelse som HD(R), cand.merc.aud. eller lignende og et par års erfaring som controller i en større organisation, hvor du har haft ansvar for rapportering og analyse. Du har en skarp regnskabsmæssig forståelse og en evne til at håndtere store datamængder. Derudover har du gerne praktisk erfaring med SAP og generelt en stor systemindsigt. Det er en fordel, hvis du har erfaring med de regnskabsmæssige aspekter i systemopsætning, systemintegrationer, sammenhænge og afstemninger.

På det personlige plan er du god til at arbejde med forskellige typer af mennesker og forstår værdien af et stærkt samarbejde. Du er nysgerrig og involverer dig i løsning af komplekse problemer, og du formår at få ting til at ske. Derudover evner du at arbejde i et højt tempo med en høj kvalitet og følger dine opgaver til dørs. Endeligt er du en stærk kommunikator, og du formår at indgå i et samarbejde med den øvrige organisation. Da du bliver en del af en international virksomhed, forventer vi, at du behersker det engelske koncernsprog på højt niveau, såvel mundtligt som skriftligt.

Specialist med gode udviklingsmuligheder

Du kan se frem til et udfordrende specialistjob, hvor dit arbejde og beslutninger er med til at sikre organisationens systematisering. Du vil indtræde i en effektiv og topmoderne serviceorganisation med fokus på at udvikle medarbejdere fagligt og personligt med henblik på at skabe resultater i et arbejdsklima, hvor medarbejdertilfredsheden er høj. Du bliver en del af et hektisk, men behageligt og uformelt miljø med fokus på trivsel. Derudover får du selv mulighed for at påvirke din egen udvikling, og der kan på sigt være internationale karrieremuligheder.

Ansøgning og cv

Rekrutteringsprocessen varetages af People & Performance, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Naja Ørnbjerg Gissel på tlf. +45 6168 4126  eller konsulent Rikke Ørkild på tlf. +45 3144 4366. Send dit cv med dokumenterede resultater via linket her på siden. Vi vurderer cv'er løbende. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 

Om virksomheden

Mercedes-Benz CPH A/S er ejet af Daimler AG i Tyskland. Som en effektiv og topmoderne serviceorganisation sælger, plejer og passer Mercedes-Benz personbiler, varebiler, lastbiler og den lille smart. Mercedes-Benz CPH er Københavnsområdets største Mercedes-Benz og smart forhandler med seks forskellige lokationer placeret i Hillerød, Hørsholm, Søborg, København, Ishøj og Greve. Hos Mercedes-Benz CPH er der 350 motiverede medarbejdere, som alle yder en stor indsats for at give kunderne en helt særlig oplevelse. Læs mere om virksomheden på www.mercedesbenzcph.dk



Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Hørsholm

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.