Find job

Planning Manager – ONLY NOOS

Kan du tage ansvaret for vores team af dygtige plannere, og har du lyst til at udvikle dig i en dynamisk og international modevirksomhed? 

ONLY søger en Planning Manager til at sikre den fortsatte udvikling af vores plannere og sørge for den rette planlægning af vores “Never Out of Stock” (NOOS) varepakke. 

Bliv en del af ONLY 

ONLY har været på en forrygende rejse igennem de sidste fem år. Vi har næsten tredoblet omsætningen, og vores forretningsplan har vist sig at være rigtig. Vores primære fokus har været på to ting – vores produkter og vores medarbejdere – og vi tror på, at involvering og ansvar er den måde, vi bedst udvikler vores forretning og hinanden. Vi ønsker en organisation, hvor vores ledere og medarbejdere bliver udfordret i dagligdagen, og hvor ambitiøse mål sætter standarden for det, vi skal nå. Det, vi gjorde godt i går, skal vi gøre endnu bedre i morgen! 

En del af en innovativ og fremadstormende afdeling 

Vores NOOS har femdoblet deres omsætning på fem år og har nu en omsætning på ca. to mia. DKK. Det betyder, at NOOS sælger ca. 600.000 stykker tøj om ugen, og vi har derfor brug for en leder, der har erfaring med planning af produktindkøb for millionbeløb, og som tør tage ansvaret for, at vi rammer rigtigt på mængden af de produkter, vi køber ind. Du vil indgå i et lederteam med tre andre teamledere, der har ansvaret for produkter og salg, og sammen har I ansvaret for, at vores NOOS-afdeling fortsætter deres ambitiøse vækstkurve. I tæt samarbejde med den øvrige afdeling er det dit ansvar at sikre det rigtige NOOS-sortiment samt det rette produkt- og prismix i butikkerne, hvilket stiller krav til dit kendskab til mode generelt, vores produkter og hvad der kendetegner tekstilbranchen i de enkelte lande. 

Din chance for at påtage dig et stort ansvar og have indflydelse fra start 

Som Planning Manager får du ansvaret for et ambitiøst og dynamisk team, som består af fire dygtige plannere. Når vi planlægger vores indkøb af NOOS-varer, så er størstedelen af varerne endnu ikke solgt. Dette stiller store krav til din evne til at sætte dig ind i vores produkter og deres salgshistorik for at kunne lave det bedste mulige indkøb. Derfor er det dit ansvar at sikre det rette mix af produkter i indkøbet af NOOS-varer, og du har ansvaret for, at det dertilhørende store budget bliver investeret bedst muligt. En vigtig del af rollen er derfor også at have daglig sparring med dit team, så I sammen når det bedste resultat. Du bidrager med planer til forbedringer af hele planning-processen, mens det samtidig forventes, at du har overblikket over ONLYs NOOS-varebeholdning og derfor altid er i stand til at bidrage med viden og informationer til resten af vores organisation.  

Dine ansvarsområder vil ydermere inkludere: 

  • Overordnet ansvarlig for planning-funktionen 
  • Daglig ledelse af planning-teamet 
  • Sparring med og udvikling af plannerne 
  • Lagerstyring igennem vores lagerstyringsprogram 
  • Analyse af salgs- og lagerrapporter med henblik på korrekt varefordeling af NOOS-styles 
  • Kommunikation og samarbejde med ONLYs øvrige afdelinger 

Din profil 

Det er afgørende for os, at dine beslutninger til enhver tid tager udgangspunkt i godt købmandskab. Det er vigtigt, at du har evnen til at analysere vores salgshistorik, så du er i stand til at agere ud fra denne og ikke er bange for at tage afgørende beslutninger. Vi vægter højt, at du har ledelseserfaring fra en planning-afdeling, og det er afgørende for succes i rollen, at du har en stærk forretningsforståelse og formår at netværke i organisationen. Du vil blive målt på produkternes performance i henhold til lageromsætningshastighed, lagerniveau og produkt-performance.  

Kvalifikationer 

  • Min. 3 års erfaring med planning 
  • Min. 1 års erfaring som leder 
  • Stærke analytiske færdigheder 
  • God til at netværke og en dygtig kommunikatør 
  • Behersker engelsk i såvel skrift som tale  
  • Et godt kendskab til Microsoft Office, særligt Excel, er et krav 

Vi glæder os til at høre fra dig 

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Lauridsen på telefon + 45 2551 3805. 

Hvis du kan se dig selv i dette alsidige job, så send gerne en ansøgning samt CV hurtigst muligt og seneste den 2. januar 2018. Vi indkalder løbende til samtaler, og forbeholder os retten til at lukke stillingen, når den rette kandidat er fundet. 
 

About ONLY 

ONLY was first launched in 1995 and is now the biggest female brand within the Bestseller group. 

Today, ONLY is sold in stores all over Europe, the Middle East, Canada, USA and South Africa, both retail and wholesale shops. 

ONLY is an international high fashion brand with a growing global presence and a sound, responsive business operation. Our products, focused on denim and a variety of effortlessly cool styles with an energetic edge, are sold at highly competitive prices in sophisticated, atmospheric retail environments.  

For more information, please go to www.only.com or www.bestseller.com

 

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.