Find job

Transportkonsulent – PreOwned Varevogne og lastbiler – Iveco

Har du lyst til et sælgerjob, hvor erfaring, teknisk snilde og godt købmansskab er nøgleord? 

Vil du sælge brugte varevogne og lastbiler til danske og udenlandske kunder? Have frihed til selv at købe, sælge og skabe stærke resultater som Ivecos nye brugtvogns-konsulent? 

Opbyg og vedligehold markedet 

Med udgangspunkt fra vores kontor i Odense kører du ud til dine kunder. Du har fokus på både eksisterende kunder, hvor du fastholder relationerne samt opsøgende salg via telefon og direkte salg til nye kunder. Jobbet indebære at du vurder biler, prissætter og sælger de brugte biler til nuværende slutkunder samt brugt bil Traders i ind- og udland. Du vil desuden blive ansvarlig for, at vurdere resultaterne og komme med anbefalinger til konkrete tiltag, der skal til for at udvikle salget i dit marked.   

Arbejdsopgaver og arbejdsområder 

  • Sælge brugte varevogne og lastbiler til B2B-kunder og skabe gode og langvarige kunderelationer. 
  • Bruge din tekniske indsigt til at værdifastsætte brugte varevogne og lastbiler. 
  • Planlægge besøg hos dine kunder og vurdere deres biler samt opfølgning af besøgende. 
  • Opdatere databaser, lægge annoncer på nettet. 
  • Arbejde med finansiering af lastbilerne. 

Du får en selvstændig rolle, hvor du samarbejder med nogle af branchens dygtigste erhvervsbilsælgere hvor du får et stærkt netværk.  

Vi sørger naturligvis for en firmabil, en attraktiv lønpakke med bonus og pensionsordning.  

Dine kvalifikationer og kompetencer 

  • Salgstalent med drive og teknisk snilde.  
  • Du har teknisk viden og erfaring med salg af brugte lastbiler, alternativt kan du have erfaring med relations-, løsningsorienteret salg eller salg af finansielle ydelser.  
  • Du bestrider evnen til at give troværdig og professionel rådgivning, så kunden får den bedste transportløsning.  
  • Du er udpræget systematisk, proaktiv og vedholdende, også i forhold til det opsøgende salg. Du giver ikke op før handlen er i hus, og gør alt hvad du kan for at skabe succes. 
  • Du er dygtig til at skabe relationer, positiv, tillidsvækkende og engageret i mødet med dine kunder. 
  • Du skal kunne begå dig på engelsk. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PreOwned Manager, Thomas Høeg på tlf.: 23213350. 

Send din ansøgning via linket så hurtigt som muligt, da vi løbende indkalder kandidater til samtale.  

Iveco er et selskab i CNH Industrial N.V. koncernen, en global leder inden for kapitalgodesektoren noteret på New York Stock Exchange (NYSE: CNHI) og på den italienske børs’ Mercato Telematico Azionario (MI: CNHI). Iveco udvikler, fremstiller og markedsfører et bredt spekter af lette, mellemtunge og tunge erhvervskøretøjer og entreprenørkøretøjer. 

Det store produktudbud omfatter Daily, der går fra 3 til 7 tons totalvægt, Eurocargo fra 6 til 16 tons, Trakker (specielt til offroad anvendelser) og Stralis på over 16 tons. Desuden producerer koncernen, under navnet Iveco Astra, entreprenørkøretøjer, stive og leddelte dumpere samt specialkøretøjer. Iveco har over 21.000 ansatte og producerer køretøjer med brug af de nyeste teknologier i 7 lande over hele verden, i Europa, Asien, Afrika, Oceanien og Latinamerika. 4.200 salgssteder og serviceværksteder i over 160 lande garanterer teknisk support overalt, hvor der er en Iveco-lastbil på arbejde.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.