Find job

Rekrutteringskonsulent

Spændende mulighed indenfor IT-rekruttering i et internationalt miljø.

Hays Specialist Recruitment A/S er en del af Hays plc, der er børsnoteret på London Stock Exchange (FTSE 250). Vi arbejder på tværs af den private og den offentlige sektor fra 250 kontorer i 33 lande. Vi er verdens førende eksperter i rekruttering af specialister, og vores dybe ekspertise på tværs af et bredt spektrum af specialiserede brancher og erhverv gør os til verdens mest fremgangsrige og hurtigst voksende specialist-rekrutteringsvirksomhed. Vores succes bygger primært på, at vores konsulenter er specialister i at rekruttere specialister.

Din nye arbejdsplads

Hays Specialist Recruitment A/S er en international rekrutteringsvirksomhed, der har opereret på det danske marked siden 2008 og har haft stor succes med at rekruttere ledere og specialister inden for vores forretningsområder. Som rekrutteringskonsulent hos Hays Specialist Recruitment A/S vil du blive en del af et professionelt team, der arbejder tæt sammen, og hvor alle forventes at bidrage til vores dynamiske arbejdsmiljø og videreudvikling af forretningsområdet, samtidig med at der leveres gode resultater.

Din nye rolle

Her er tale om en særdeles spændende og udfordrende mulighed, hvor du vil blive en af nøglepersonerne i vores fremtidige vækststrategi. Med reference til Team Lead for IT bliver du ansvarlig for salg og gennemførelse af egne rekrutteringsopgaver fra A til Z. Du henter selv dine egne opgaver og gennemfører hele rekrutteringsprocessen lige fra afdækning af job- og personprofil til udvælgelsesprocessen samt test og vurdering af kandidater, for til sidst at præsentere topkandidaterne for kunden. Du får en travl og meget dynamisk arbejdsdag med stor kontaktflade til både kandidater og kunder. En hverdag, hvor tingene går hurtigt, uden at vi nogensinde går på kompromis med kvaliteten af vores opgaver. Typen af opgaver, som du vil være ansvarlig for, vil i høj grad afhænge af dit erfaringsgrundlag, samt dine ønsker og evner.

Din profil

Vi er åbne for din erhvervs- samt uddannelsesmæssige baggrund, men det er en forudsætning, at du har erfaring med rekruttering indenfor SAP, IT-administration eller infrastruktur.
Som person har du et højt energiniveau og en fleksibel indstilling til dine arbejdsopgaver. Det er vigtigt, at du trives med ambitiøse målsætninger og at du er en selvstarter med et højt drive ligesom du er resultatorienteret, kvalitetsbevidst og arbejder vedholdent med opgaverne, til du når de opstillede mål. Du arbejder selvstændigt og er samtidig også en god holdspiller. Din åbne og imødekommende personlighed gør dig i stand til at tale med alle typer mennesker.
Det forventes at du er vant til at arbejde med MS Office-pakken og er flydende i dansk og engelsk skrift og tale.

Det tilbyder vi

Du vil blive ansat i en dynamisk og international virksomhed med rig mulighed for faglig såvel som personlig udvikling. Foruden en konkurrencedygtig løn har vi naturligvis også en god sundhedsforsikring samt frokost- og frugtordning. Vi er beliggende i hjertet af København i åbne og lyse kontorfaciliteter på Kongens Nytorv.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning samt cv på engelsk via "Søg jobbet her" i ét samlet dokument.

For yderligere information kontakt Researcher, Sofie Amalie Raun, på telefon +45 26 89 31 05

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.