Find job

Alsidig konstruktør til 3D

Tegning og projektopgaver – Spændende innovation inden for silo- og tankanlæg i stål til mange brancher


Assentoft Silo A/S begyndte at importere og projektere stålsiloer i 1960’erne. I dag er firmaet blandt landets førende og tilbyder stor ekspertise i projekteringen af silo- og tankanlæg til sine kunder fra hele verden. Produktprogrammet er bredt inden for siloer, cementanlæg, biogasprojekter, fiskeopdrætsanlæg samt en lang række øvrige projektopgaver. Hovedkontor og produktion ligger i Assentoft ved Randers. Koncernen ejer også Aabybro Maskinfabrik A/S.

Firmaet er især kendt for sin innovation og meget behagelige arbejdsklima. Med sine 35 dygtige medarbejdere og moderne produktionsanlæg bygger Assentoft Silo A/S sin fortsatte vækst på et stærkt set-up med kapacitet og knowhow til udførelsen af mange typer konstruktioner. Se mere på www.assentoftsilo.dk 


Konstruktør hos en nyskabende, veldrevet virksomhed
Hos Assentoft Silo A/S bliver du en del af et stærkt team på fem i tegne- og projektafdelingen. Din rolle er især udarbejdelse af tegningsmateriale og konstruktion af silo- og tankprojekter i Inventor. Du er både med i tilbudsfasen, og når projektet skal tegnes. Har en kunde korrektioner, når værkstedet har spørgsmål, eller når en leverandør skal høres om et emne, så tager du selv fat i dine kontaktpersoner. Eventuelt kan du også få brug for at skulle besøge et site. Du har med andre ord en central rolle i firmaet og får alle de udfordringer, du er parat til.

Du får travlt, nyder stor selvstændighed og du byder ind med sparring og ideer. Din hovedopgave er tekniske tegninger, men du er fleksibel som en del af et godt team, der løser opgaverne i fællesskab. Arbejdsstedet er på Assentoft Silos hovedkontor.


Dygtig tegner med højt drive til komplicerede stålkonstruktioner
Dette er et spændende job til dig, der er uddannet inden for konstruktion. Det kan f.eks. være maskinkonstruktør, maskiningeniør, produktionsteknolog, teknisk designer, bygningskonstruktør eller lignende. Udfordringerne skal nok blive tilpasset dine evner. God erfaring med 3D er et krav. Desuden vil viden om svejste konstruktioner være en fordel.

Som person er du selvkørende, hjælpsom og iderig. Nogle dage vil være koncentreret omkring tegnearbejde på et projekt. Andre dage har du mange forskellige bolde i luften med en bred kontaktflade til kolleger, kunder og leverandører om stort og småt. Først og fremmest har du lyst til at arbejde med konstruktion af anlæg til hele verden. Du bor inden for daglig køreafstand til Assentoft ved Randers.
 

Rigtig gode kolleger der lytter og udfordrer dig
Hos Assentoft Silo A/S får medarbejderne ansvar, og alle byder ind med ideer for at skabe vækst. Stærk faglighed, købmandsskab, gensidig tillid og humor går hånd i hånd. I tegne- og projektafdelingen får du dygtige kolleger og selvstændige opgaver i en flad organisation, hvor ikke to dage er ens.

Assentoft Silo A/S samarbejder med rekrutteringsvirksomheden LyderJohnsen A/S om dette rekrutteringsforløb. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen på telefon: 28899043. Assentoft Silo A/S får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Konstruktør, 3D” til:
ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den email-adresse, som vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at der indkaldes løbende til interviews, hvorfor du bør søge stillingen snarest muligt.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.





Jobtitel

Konstruktør

Virksomhedsnavn

Assentoft Silo A/S

Hjemmeside

www.assentoftsilo.dk

Sted

Randers

Læs om LyderJohnsen her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Randers

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.