Find job

Serviceminded Team Assistant

Udfyld en essentiel rolle hos Nordens førende headhunter

En nøglerolle i Life Sciences-teamet

Har du lyst til et udfordrende job i en forandringsorienteret og international virksomhed i rivende udvikling? Og er du klar til at indgå i et større team, hvor din fineste opgave bliver at hjælpe med at sikre at hele teamet kører på skinner i en hektisk hverdag?

I denne rolle bliver du en del af en dynamisk organisation, der opererer inden for forskellige segmenter. Helt konkret bliver du en del af Nordens bedste Life Sciences & Healthcare-team, hvor du blandt andet arbejder tæt sammen med konsulenter og researchere og supporterer dine nærmeste 12 kollegaer med flere forskellige typer af opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og vil blandt andet omfatte følgende:

  • Hovedansvarlig for Sharepoint og dokumenthåndtering
  • Hovedansvarlig for udsendelse af test samt indhentelse af testresultater
  • Market Intelligence
  • Registrering af kandidater i database
  • Booking af ansøgere til samtale
  • Opstart samt afslutning af sager i database
  • Kontrol med alle aktive sager i teamet
  • Support i receptionen ved behov
  • Diverse ad hoc-opgaver

Derudover vil der for den rette person være god mulighed for at supportere researcherne i teamet med at identificere profiler gennem et grundigt søge- og analysearbejde. Det er primært desk-research, hvor du selvstændigt udfører søgninger på nettet, i relevante virksomheder, i fagspecifikke fora samt i vores egne databaser og relationsnetværk.

Fart over feltet med fokus på detaljen

Måske er du lige blevet færdig med din ungdomsuddannelse og har lyst til at bruge dit sabbatår på at få noget erhvervserfaring, eller måske har du erfaring fra en lignende rolle – enten fra en fuldtidsstilling eller gennem dit studiejob – men vigtigst af alt, så er du klar på nye udfordringer i et udadvendt miljø, hvor tingene går stærkt, hvorfor din fornemste opgave bliver at have et øje for detaljen midt i travlheden.

Som person er du detaljeorienteret, serviceminded og grundig, og du trives med at gå i dybden med dine opgaver. Din arbejdsstil er præget af en systematisk og struktureret tilgang til opgaven, og du formår at holde hovedet koldt og fastholde en positiv attitude, selv når opgaverne bliver mange og arbejdsdagen hektisk. Derudover forventer vi, at du taler og skriver et fejlfrit dansk og engelsk og har gode IT-færdigheder.

Få foden indenfor hos en af Nordens førende rekrutteringsvirksomheder

Dette er en mulighed for at få foden indenfor hos en af Nordens førende virksomheder inden for rekrutteringsbranchen. Vi er en dynamisk og resultatorienteret virksomhed med højt til loftet og du vil i kraft af vores stærke kundeportefølje få et rigtig godt indblik i, hvad der sker på specialist- og ledelsesniveau i en bred vifte af danske og internationale virksomheder. Du vil få et stort ansvar i opgaveløsningen og du bliver uden tvivl en vigtig del af teamet.

Du vil skulle arbejde ca. 30 timer ugentligt på vores kontor i København, og du får medindflydelse på dine arbejdstider, så det både passer ind i dit og vores behov.

Interesseret?

Vi har brug for dig nu! Så hvis du ønsker en karriere i en voksende virksomhed med passionerede kollegaer, så send din ansøgning til os hurtigst muligt. Ønsker du flere informationer om stillingen, er du velkommen til at kontakte Executive Assistant & Coordinator Marie-Louise Faust på tlf. +45 70 20 12 75.  Alle henvendelser behandles fortroligt. Er du interesseret, så søg snarest muligt via knappen nedenfor og vedhæft dit CV, helst som en word-fil. Du skal være opmærksom på, at vi behandler ansøgninger først i det nye år og vil derefter returnere svar til den e-mail adresse, som du har indtastet.

Compass Human Resources Group er et af Nordens mest succesfulde konsulenthuse inden for rekrutteringsbranchen. Vi har i 30 år leveret ydelser inden for søgning og vurdering af topledere, mellemledere og specialister. Vores kunder tæller en lang række af de største danske og internationale virksomheder, som vi servicerer ud fra kontorer i Aarhus, København, London, Oslo, Helsinki og Stockholm.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 1705.415
Virksomhed: Compass Human Resources Group

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.