Find job

HR-partner til Miljø- og Fødevareministeriets departement

Brænder du for at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for HR-området. Så er du måske den HR-partner, som vi søger i Koncern HR og digitalisering i Miljø- og Fødevareministeriets departement. 

Stillingen er til besættelse senest pr. 1. marts 2018.  

Departementets Koncern HR er ansvarlig for HR i departementet og for koncernstyring og koncernudvikling på HR-området i forhold til Miljø- og Fødevareministeriets samlede koncern. Opgaverne spænder vidt fra personalejuridiske/-administrative opgaver til strategisk organisations- og HR-udvikling. De personaleadministrative opgaver varetages i det væsentligste af Miljø- og Fødevareministeriets Personaleadministration. 

Koncern HR og digitalisering består af 1 kontorchef, 13 AC’ere, 4 HK’ere, 3 betjente, 2 studenter, og er inddelt i fire teams: Team strategi og udvikling, team personale og jura, team IT- og digitalisering og servicecentret. Du vil blive en del af team personale og jura, som består af 4 AC’ere, 2 HK’ere og 1 student. 

Arbejdsopgaver: 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: 

  • Funktion af HR partner med ansvar for 4-5 af departementets 14 kontorer. HR-partnerrollen omfatter bl.a. opgaver så som at besvare HR-spørgsmål og løse konkrete problemstillinger for de enkelte chefer og medarbejdere, fx i forbindelse med arbejdstid, ansættelses- og lønvilkår, sygefravær, individuelle personalerelaterede spørgsmål/- sager m.m. 
  • Personalejuridisk sagsbehandling og rådgivning, herunder rådgivning af ministeriets øverste administrative ledelse, departementets ledelse og styrelsernes HR-enheder. 
  • Rådgivning i forbindelse med organisations- og personaletilpasninger samt implementering heraf. 
  • Rekruttering fra start til slut – herunder deltagelse i bedømmelsesudvalg, lønforhandling m.m. 
  • Sager om aktindsigt. 
  • Deltagelse i/tovholder på diverse projekter. 

Kvalifikationer 

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet cand.jur., cand.merc.jur., cand.merc.hrm. el.lign. 
  • Har stor erfaring med HR-discipliner så som personalejuridisk rådgivning, personaleadministration, rekruttering, lønforhandling m.v. – gerne inden for det statslige område.  
  • Har kendskab til det arbejds- og ansættelsesretlige regelsæt samt gerne til aftaler/overenskomster på det statslige område.  
  • Har stærke analytiske og formidlingsmæssige kompetencer – herunder har erfaring med at skrive korte og præcise beslutningsoplæg til ledelse, direktion el.lign.  
  • Er en god forhandler.  
  • Evner at betjene alle niveauer, ledelse som medarbejdere, effektivt og fleksibelt.  
  • Er udadvendt, har situationsfornemmelse og besidder gode samarbejds- og netværkskompetencer. 
  • Har gennemslagskraft, er robust og trives med at arbejde i en omskiftelig hverdag, hvor der til tider er tidspres. 

Vi tilbyder 

Et spændende og alsidigt job i et godt arbejdsmiljø, hvor du har gode muligheder for at videreudvikle dine faglige kompetencer. Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere karakteriseres ved, at de er ambitiøse og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Vi deler viden og tror på, at vi finder de bedste løsninger i fællesskab. Vi tror på, at høj faglighed sagtens kan forenes med humor og plads til smil – også i en travl hverdag. 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Ansættelsen vil være som fuldmægtig/specialkonsulent afhængig af kompetencer og erfaring og i henhold til gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Stillingen er på fuld tid.  

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er indtil videre departementet.  

Vil du vide mere 

Du er velkommen til at kontakte Kontorchef Katrine Barnkob Lindgreen på tlf. 41 93 23 25 eller HR-partner/specialkonsulent Tina Høeg Brask på tlf. 61 88 94 15 for yderligere information om stillingen. 

Ansøgning 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Du søger stillingen ved at trykke på ”Søg jobbet her” nederst i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV samt eksamenspapirer fra din bachelor- og kandidatuddannelse skal vi have senest søndag den 21. januar 2018. Vi forventer at holde samtaler i uge 4/2018. 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge. 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.