Find job

Teknisk Designer

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions og Oil & Gas.
 
BASF A/S Ballerup har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiserede i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, fiskeolier, aroma- og farvestoffer. Vores produkter anvendes hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere og søger nu en teknisk designer.

Hvad du kan forvente:

Den ene af vores to medarbejdere på tegnestuen er for nyligt gået på pension, og vi søger derfor en ny medarbejder, der er interesseret i tegneopgaver og teknisk dokumentstyring, og som har stor interesse for struktur og kontinuitet i vores dokumentation.
Med reference til Head of Technical Site Service Nordic/Baltic vil du som teknisk designer i ingeniørafdelingen være en vigtig aktør i forhold til dine kollegaer i de forskellige afdelinger på Ballerup site, specielt i forhold til ingeniørerne i afdelingen og kollegaerne i vedligeholdelsesafdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Indgå i et team med specifik fokus på tegningsdokumentation samt være garant for denne.
  • Udføre tegnearbejde for projektingeniørerne.
  • Udføre diverse administrative opgaver for teknisk afdeling.
  • Sikre at standarder og politikker følges effektivt, herunder EHS, ISO og GMP.

Hvad vi forventer:

Du har en relevant baggrund som teknisk designer, teknisk assistent, maskintekniker eller anden relevant teknisk uddannelse og har erfaring med tegning i AutoCAD og håndtering af teknisk dokumentation. Du er målrettet, struktureret og vedholdende. Du ved hvordan man arbejder godt og effektivt sammen i en gruppe, og du er med til at sikre, at vi følger vores dokumentstruktur i organisationen. Du går ikke på kompromis med sikkerheden, og desuden forventer vi, at du:

  • Har en god teknisk profil og kan dokumentere erfaring med tegnesystemer. Vi anvender Acad og Acad P&ID, (Inventor).
  • Har erfaring med dokumenthåndtingssystemer. Vi anvender M-doc.
  • Har kendskab til ERP-systemer. Vi opretter komponentnumre i SAP PM.
  • Har erfaring med tegning af P&ID-diagrammer, bygning og maskintegninger.
  • Taler og skriver dansk og evt. engelsk, og har et godt kendskab til MS Office-pakken.

Hvad vi tilbyder:

Ansvar fra første dag i et udfordrende arbejdsmiljø og med læring i jobbet som del af et engageret team. En konkurrencedygtig lønpakke, der inkluderer attraktive goder og fremragende karrieremuligheder i en international virksomhed.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.