Find job

Erfaren salgschef

”Danmarks bedst planlagte havneområde” er beliggende udenfor Aalborg by på de åbne vidder - med plads til langsigtet udvikling. Udover de kajnære faciliteter ejer Aalborg Havn 5,3 mio. m2 erhvervsarealer i baglandet, hvor infrastrukturen er tæt knyttet til motorvej E45.

Aalborg Havn er et aktivt og rationelt led i den enkelte havnekundes logistikkæde, da den er et knudepunkt for alle typer gods og alle former for transport med skib, lastvogn og jernbane. Nordic Transport Centre er en integreret del af det samlede servicetilbud, der blandt andet også omfatter Danske Fragtmænds terminal og lagerhotel. Sammen med den private havn Aalborg Portland A/S er Aalborg Havn i dag Danmarks 5. største havnesystem målt på samlet godsmængde. Aalborg Havn er samtidig Grønlands eneste basishavn i Europa med ugentlig forbindelse til og fra Grønland. Containerterminalen på Aalborg Havn har kapacitet til håndtering af 100.000 containere årligt.

Til at sikre den fremadrettede vækst for Aalborg Havn søges nu en erfaren salgschef.
 

Med reference til den administrerende direktør bliver du ansvarlig for salg og marketing samt for at tiltrække flere virksomheder til havnen og derved skabe flere arbejdspladser. Du er sparrings- og samarbejdspartner for dine medarbejdere, men du er også ansvarlig for egne salgsindsatser. Du har blandt andet til opgave at opdyrke salget både nationalt og internationalt, hvor du identificerer og opsøger nye kunder samt etablerer langvarige kunderelationer, der udmønter sig i salg. Du får ligeledes til opgave at fastholde og udvikle de eksisterende kunderelationer med henblik på at skabe mersalg. Du bliver en del af ledergruppen, hvilket blandt andet gør dig ansvarlig for at videreformidle og implementere nye strategier i organisationen. 
 

Du har formentlig en videregående uddannelse af kommerciel karakter, og du har erfaring med koncept- eller projektsalg til industrien – eksempelvis automationsprojekter. Du kan ligeledes have erfaring med salg af tunge kapitalvarer, logistikløsninger, udvikling af erhvervsparker eller lignende. Du har en god IT-forståelse og kan anvende MS Office og CRM-systemer – gerne Microsoft Dynamics. Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
 

Du bliver den aktive og synlige repræsentant for Aalborg Havn, og det er derfor essentielt, at du kan begå dig, danne relationer og kommunikere på alle niveauer. Du er lokalt forankret og har en stærk forretningsforståelse samt politisk tæft, der gør dig i stand til at samarbejde og begå dig i en stor politisk organisation. Du er åben, udadvendt og omstillingsparat, og du arbejder selvstændigt med drive og gåpåmod. Du er proaktiv, målrettet og beslutningsdygtig, og du motiveres af ansvar, indflydelse og resultater. Du er god til at analysere værdikæder, og du forstår helheden og kompleksiteten i projektsalg. Du er desuden kendetegnet af at være empatisk, tillidsvækkende og motiverende.
 

Det forventes, at du bor i hensigtsmæssig køreafstand til Aalborg Havn. 
 

Vi tilbyder dig en spændende og ansvarsfuld stilling i en ambitiøs og samarbejdsorienteret virksomhed, hvor du med frihed under ansvar får en central rolle i at udvikle såvel Aalborg Havn som Aalborg by.
 

Kan du genkende dig selv i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”508-AAL” til job@sensu.dk. Ansøgningerne behandles løbende. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen, på tlf.: 6180 9091. For yderligere information om virksomheden se www.aalborghavn.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Aalborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.