Find job

Dygtig leder! - Planlægningschef til 2 tegnestuer

Moderne ledelse og ressourcestyring for 16 projektledere og tegnere hos Taasinge Elementer A/S

Taasinge Elementer A/S er Danmarks førende producent af præfabrikerede tag- og facadeelementer. Siden produktionen startede i 1971 har Taasinge Elementer præget udviklingen af det industrialiserede træelementbyggeri. Alene til det danske marked er der igennem årene leveret over 6 mio. m² træelementer. Produktionen foregår på tre moderne og fleksible produktionsanlæg i Danmark samt på en nyetableret fabrik i Letland. Fabrikkerne i Letland og i Nordjylland er nye i organisationen og et resultat af Taasinge Elementers positive udvikling og fortsatte vækststrategi.

Projekterne "skræddersyes" til byggerierne. Den brede produktpallette omfatter løsninger til stort set alle typer byggeri heriblandt nye topmoderne løsninger til energirenovering. Firmaet er som den eneste elementproducent i Danmark certificeret til at udføre limede, bærende konstruktioner.

Taasinge Elementer A/S er en selvstændig enhed under Nordic Waterproofing Group. Koncernen beskæftiger cirka 165 medarbejdere inden for træelement-produktion.

Se mere på www.taasinge.dk


Chefen som skaber teamwork
Med reference til Taasinge Elementers CEO har du personaleansvaret for de ansatte på firmaets tegnestuer på Tåsinge og i Hampen ved Silkeborg. Naturligvis forstår du processerne og udfordringerne på tegnestuerne. Men det tekniske ansvar samt det faglige ansvar er fordelt på to senior kolleger. Din rolle er ledelse, proces, samspil med eksterne samarbejdspartnere samt ikke mindst ressourcestyring.

Du sikrer trivsel, opstiller klare forventninger til mål samt skaber det flow i planlægningen og i processerne, der maksimerer performance. Projekternes forventede timeforbrug er kalkuleret i salget. Du koordinerer og skaber rammerne for, at opgaverne udføres korrekt og til tiden. Stillingen er fordelt på de to afdelinger, så du skal kunne være skiftevis 2/3 dage hvert sted.


Erfaren leder og planlægger
Optimalt set har du god erfaring med ledelse og planlægning i en projekt- og/eller ingeniørvirksomhed. Eventuelt er du uddannet ingeniør, konstruktør, teknolog eller lign. Men først og fremmest er du på hjemmebane i arbejdet med personaleledelse, team building, opstilling af mål og opfølgning på samme, planlægning af projekter, styring af tidsforbrug, mv. Indsigt i byggeri og arbejdet på en tegnestue er en fordel men ikke et krav.

I dig får de ansatte en leder, som de kan gå til med stort og småt, samtidig med at du skaber fremdrift. Derfor er du en person, som folk naturligt samler sig om og har tillid til. Du er ærlig, empatisk og klar i din kommunikation. Herudover er du en dygtig planlægger, der har styr på detaljerne, og som lytter men skærer igennem, når det er nødvendigt. Da du også har samspil med tegnestuen i Letland, taler og skriver du engelsk.


Stort personaleansvar på en god arbejdsplads
Stillingen som planlægningschef er nyoprettet, så du er selv med til at skabe den. Du bliver en del af ledergruppen hos en brancheførende virksomhed, der har en stærk markedsposition og et godt afsæt til yderligere vækst. Organisationen er særdeles flad og kulturen er uhøjtidelig med et stærkt fokus på kvalitet, ærlighed og fælles mål.

Taasinge Elementer samarbejder med LyderJohnsen A/S om denne ansættelse. Firmaet får således ikke kendskab til din henvendelse uden din accept. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrich B. Thorsen fra LyderJohnsen på telefon: 28899043.

Send venligst din ansøgning og dit CV mærket ”Planlægningschef” til: ans@lyderjohnsen.dk. Husk at anvende den e-mailadresse, vi skal bruge til senere kontakt. Bemærk venligst, at vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du bør søge straks, hvis du er interesseret.

Annoncen opdateres automatisk hver fjerde uge på jobportalerne. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra. Det er en konsekvens af, at vores stillingsannoncer ligger online, indtil rekrutteringsprocessen er afsluttet.

 





Jobtitel

Planlægningschef

Virksomhedsnavn

Taasinge Elementer

Hjemmeside

www.taasinge.dk

Sted

Tåsinge eller Silkeborg

Læs om LyderJohnsen her

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Tåsinge eller Silkeborg

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.