Find job

Specialkonsulent

Fagligt ansvar inden for løn og pension i CS

Som specialkonsulent i Centralforeningen for Stampersonel (CS) bliver du fagligt ansvarlig for løn og pensionsmæssige forhold, CS overenskomst med Forsvarsministeriet og arbejdstid. Dermed bliver du den interne ekspert på området, og får mulighed for at være med til at udvikle CS´ aftaleområde og implementere nye aftaler. Således bliver du en vigtig sparringspartner for medlemmer, kollegaer og den politiske ledelse inden for dit område.

Du arbejder med lønspørgsmål i relation til overenskomster indenfor det offentlige område, herunder lønberegninger, analyser og fortolkninger på overenskomster samt udarbejdelse af politiske notater, som f.eks. danner grundlag for lønforhandlinger. Herudover varetager du selvstændige forhandlinger med andre embedsmænd indenfor de udstukne rammer, ligesom du fungerer som CS’ repræsentant i forskellige udvalg i organisationsverdenen. Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med forhandling
  • kan analysere komplekse problemer, se løsningsmuligheder og gå foran, når løsningerne skal forankres
  • har gode kommunikationsevner – skriftligt og mundtligt
  • er idérig og konstruktiv i samarbejdet med andre
  • kan agere i en politisk styret organisation

Idérig akademiker og talknuser med gode kommunikationsevner

Du har en relevant akademisk uddannelse gerne indenfor samfundsvidenskab eller økonomi. Gennem dine tidligere jobs har du en grundlæggende viden om det danske arbejdsmarked og organisationsforhold. Meget vigtigt er det, at du er i stand til at formidle en god service overfor CS’ medlemmer, som er organisationens omdrejningspunkt. Medlemskontakten indebærer også, at du deltager i møder rundt i landet, hvor du har indlæg / holder foredrag indenfor dit fokusområde. Din rolle er dermed såvel af ekstern som intern karakter, men med en overvægt på det eksterne.

Som person er du interesseret i den almindelige samfundsudvikling. Du interesserer dig for at arbejde med tal og beregninger og således gør du brug af dine analytiske evner. Din tilgang til arbejdet er præget af god struktur og selvstændighed, og du trives i en udadvendt rolle, hvor din empati og evne til at kommunikere konstruktivt med andre mennesker har betydning for din succes. Alt i alt er du robust og har en veludviklet humoristisk sans, som du evner at sætte i spil i et miljø, hvor tonen til tider kan være direkte og kontant.

Vil du være med til at udvikle CS?

Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling tæt på den politiske ledelse, hvor dit arbejde på dagligt plan har en afgørende betydning for organisationens medlemmer, så ansøg nu. Ansættelsen sker i samarbejde med konsulentfirmaet Compass Human Resources Group A/S. Ønsker du flere informationer om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Cecilie Peuron-Berg på 70 20 12 75. Alle henvendelser behandles fortroligt. Søg stillingen via www.compass.dk og vedhæft dit C.V., helst som en word fil. Du skal være opmærksom på, at vi returnerer svar til den e-mail adresse, du har indtastet i skemaet.

Centralforeningen for Stampersonel (CS) er den største personelorganisation i Forsvaret med sine 9.000 medlemmerCS organiserer både civilt og militært ansatte i forsvaret og har forhandlingsretten for befalingsmænd i hæren, flyvevåbnet, søværnet og redningsberedskabet, konstabler i flyvevåbnet, søværnet og redningsberedskabet samt forsvarets civile tjenestemænd. CS varetager medlemmernes fagretslige interesser, herunder sikrer, at det enkelte medlems lønforhold samt sociale, beskæftigelses-, uddannelses- og arbejdsmiljømæssige vilkår er i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået med forsvaret. Det er CS formål at medvirke til og sikre, at der i forsvaret sker en positiv udvikling af medlemmernes vilkår, og at fællesskabet styrkes.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Arbejdssted: København
Reference: 1704.405
Virksomhed: Centralforeningen for Stampersonel

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

København

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.