Find job

Erfaren Business Controller

Ansvar, samarbejde og udfordringer

Som Business Controller vil du komme til at spille en central rolle i forhold til vores kommercielle styring og udvikling. Controlling-teamets fornemste opgave er at være med til at sikre virksomhedens langsigtede lønsomhed, bl.a. via relevante analyser og opfølgning, vejledning og sparring af ledelseslagene samt performanceoptimering. Controlling-teamet har en aktivt styrende rolle og udgør i mange sammenhænge bindeleddet mellem IT, Salg, Finans og driftsorganisationen.

Virksomheden er meget datadrevet, hvorfor du skal have god forståelse for IT-systemer og for brug af konsistente data. Du skal kunne navigere i datawarehouse på egen hånd og bidrage til den fortsatte udvikling og optimering af IT-infrastrukturen. Det er vigtigt, at du er nysgerrigt opsøgende og metodisk samt kritisk omkring brugen af data.

Vi har en flad organisationsstruktur med højt til loftet. Det forventes, at du tager selvstændigt initiativ og ansvar, hvorfor du også kan forvente at få stor indflydelse på forretningens fortsatte udvikling. Du vil blive en del af et ungt, engageret team og vil komme til at referere direkte til vores CFO. Samtidig vil du få berøringsflader og udviklingsmuligheder i hele koncernen.

Primært ansvarsområde

Som Business Controller vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • Analyse og optimering af performance på vores kunder
  • Understøttelse og udbredelse af en performancekultur i salgs- og driftsorganisationen
  • Udarbejde og udvikle interne styrings- og scoringsmodeller (f.eks. ABC-modeller)
  • Understøtte dataintegration med hovedkontoret
  • Deltage i Forecast og Budgetlægning samt opfølgning herpå
  • Deltage i månedsrapportering til hovedkontoret.

Kandidatprofil

Du har en cand. merc. eller lignende og mindst 2-3 års erhvervserfaring som Business Controller i en større virksomhed. Det er vigtigt for os, at du:

  • Er nysgerrig og har god forretningsforståelse og drevet af at optimere performance
  • Du har en naturlig lyst til at arbejde med processer og data – og samarbejde med de kolleger der skaber resultaterne
  • Er talstærk og har gerne erfaring med SQL
  • Tænker i forbedringsmuligheder og formår at omsætte udfordringer til løsninger, der binder forretningen sammen, øger effektiviteten og forbedrer virksomhedens evne til at navigere i markedet
  • Er selvstændig og kan agere sparringspartner for både ledelse og medarbejdere
  • Er udadvendt, socialt anlagt og har lyst til at bidrage aktivt til en god dynamik i teamet
  • Taler engelsk på businessniveau.

Virksomheden tilbyder

Et ungt og fagligt stærkt miljø hvor omgangstonen er uformel. Der er en værdibaseret kultur, og ledelsesstilen er præget af en høj grad af tillid, hvor faglig og personlig udvikling sættes højt. Vi bor i store dejlige lyse lokaler i hjertet af Valby, tæt på offentlig transport og midt i Spinderiet, som er rig på indkøbsmuligheder.

Du tilbydes:

  • En konkurrencedygtig løn
  • Pensionsordning, inkl. sundhedsforsikring
  • En sund kantine/frugtordning
  • Fælles morgenmad hver fredag
  • En aktiv personaleforening, der afholder flere sociale arrangementer/fester

Særlige forhold

Du har tavshedspligt og skal have ren straffeattest. Det er en betingelse for ansættelsen, at du ikke er registreret i RKI eller har misligholdt gæld, som inddrives af Intrum. Indkaldes du til samtale, vil du derfor blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring, hvor du giver accept til, at der indhentes oplysninger herom.

Ansøgning

Er du interesseret i at blive en del af Intrums fremtid, så send din ansøgning og CV ved at klikke på "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist er den 30. januar 2018, men send gerne din ansøgning i dag, da vi løbende indkalder til samtaler. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christian Brammer på tlf. +45 40 82 27 75.

Ansøgningsfrist:

30. januar 2018


INTRUM A/S

Intrum A/S er Danmarks og Europas førende udbyder af finansielle løsninger indenfor kreditstyring og er en del af en svenskejet koncern med over 8.000 medarbejdere. Vores mission er at være katalysator for en sund økonomi. Vi opererer i 23 lande i Europa og har et agentnetværk, der dækker 180 lande i hele verden. I Danmark har Intrum kontorer i Spinderiet i Valby samt i Vejle. Vi servicerer mange af Danmarks største virksomheder, specielt indenfor bank/finans, forsikring, tele, medie og transport. Virksomheden beskæftiger mere end 250 medarbejdere og samarbejder med nogle af Danmarks største virksomheder. Vi vokser hurtigt, bl.a. via opkøb, og har gennemgået mange forandringer de seneste år, og det vil vi blive ved med at gøre fremover. Vi er således i en rivende udvikling, og nu søger vi en erfaren Business Controller til afdelingen i Valby.

Læs mere om Intrum på www.intrum.dk eller www.intrum.com

 

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Valby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.