Find job

Teknisk projektleder

Teknisk projektleder søges til velkonsolideret totalleverandør inden for industrigasser

Virksomheden

På vegne af Strandmøllen A/S søges en teknisk projektleder til fabrikken i Ejby på Fyn.  

Strandmøllen er en velkonsolideret fondsejet dansk virksomhed med 100 års virke med gasproduktion. Virksomheden er en regional gasleverandør og beskæftiger 170 medarbejdere i Danmark, Sverige og Tyskland. På Strandmøllen arbejdes der målrettet ud fra en vision og mission samt klart beskrevne grundholdninger. Virksomheden er kendetegnende ved social ansvarlighed og høj sikkerhed på arbejdspladsen samt stolthed ved produktion af kvalitetsprodukter. Læs mere på www.strandmollen.dk

Virksomheden er en full service virksomhed, som tilbyder totalløsninger inden for gasser, service-ydelser og udstyr, hvor Strandmøllen sætter anlæg til rådighed for kunderne.

Gasserne bliver fremstillet på højeffektive og moderne anlæg i Ejby, Holbæk og Ljungby i Sverige med faste rutiner for kvaliteter og tolerancer. Strandmøllen er ISO certificeret (ISO 9001, ISO 13485 og ISO 50001), og produktionen er tilrettelagt med henblik på at skåne miljøet mest muligt. 

Organisation

Projektlederen refererer til en servicechef og indgår i afdelingen Teknisk Service sammen med 5 kompetente medarbejdere. Afdelingen indgår i Teknik & Kvalitet sammen med den øvrige projektorganisation og kvalitets- og miljøorganisationen. Teknik & Kvalitet er i Strandmøllens organisation sidestillet med Produktion & Logistik samt Salg.

Stillingen

Projektlederen får ansvaret for en række kundeprojekter med tankinstallationer og etablering af centralgasanlæg i Danmark og Sverige.

Projektlederen har løbende en række projekter i varierende størrelse i gang – typisk med gennemførelse inden for 3 måneder.

I projekterne indgår styring af egne serviceteknikere, såvel som underleverandører inden for forskellige faggrupper som elektrikere og smede samt udførelse af bygningsændringer og betonfundamenter m.m.  

Opgaver og ansvarsområder:

  • Projektledelse
  • Projektdokumentation
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på installationsopgaver, herunder evt. kundebesøg
  • Kontakt med myndigheder vedr. godkendelser af installationer
  • Produktansvar
  • Træning og uddannelse af serviceteknikere
  • Kundesupport
  • Support til salgsafdelingen
  • Godkendelse og kontrol af opgaveregistreringer
  • Godkendelse og kontrol af projektfakturaer samt ansvar for budgetopfølgning
  • Bidrage til at finde tekniske løsninger
  • Bidrage til kostoptimering i afdelingen

Succeskriterier

Inden for de første 12 måneder forventes projektlederen at have:

  • Erhvervet sig tilstrækkelig viden til selvstændigt at kunne gennemføre projekter
  • Gennemført projekter rettidigt og inden for aftalt økonomi.
  • Medvirket til overholdelse af afdelingens KPIère
  • Medvirket til yderligere teamspirit og samarbejde i afdelingen og med den øvrige organisation

Kandidaten

Du sidder måske i dag i tilsvarende stilling med projekter inden for industrigasser / kryogene løsninger eller har lyst til at specialisere dig inden for området.

Du har under alle omstændigheder en teknisk profil og projektledelseserfaring.

Som person har du teknisk snilde og er service- og kundeorienteret. Du kan samtidig stå fast og få gennemført tingene og sikre fremdrift. Du evner at bevare overblikket over de mange projekter.  

Du formulerer dig godt på både dansk og engelsk. Det vil være en stor fordel, hvis du kan tale/skrive svensk.

Du er en erfaren bruger af Officepakken (Words, Excell, Outlook, Power Point, Visio) og er god til at formulere dig på skrift i relation til myndigheder, tilbud til kunder m.m. Du kan foretage kalkulationer og følge op på økonomi m.m. i Excell.

Det vil være en fordel også at have kendskab til Dynamics AX.

Beskrivende ord på dig kan være struktureret, systematisk, organisator, holdspiller, kommunikator.

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene i stillingen.

Kontakt

Ulrik Bo Andersen
Headhunter og CEO

Mail ua@expuri.co
Mobil 31 33 82 21

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ejby

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.