Find job

Direktør søges til Billund ErhvervsFremme

Billund ErhvervsFremme er en medlemsforening med mere end 300 medlemmer, der fremmer erhvervslivet, herunder udviklingen af turisterhvervet, i Billund kommune gennem konkrete udviklingsprojekter, professionel erhvervsservice og udadvendte aktiviteter.

Billund er en af Danmarks mest attraktive erhvervskommuner og er kendt for en klar international profil. Erhvervslivet er i en rivende udvikling og store virksomheder som LEGO-koncernen, Dupont Nutrition Biosciences, Billund Airport samt en underskov af små og innovative virksomheder skaber et spændende miljø, som kombineret med visionen om Børnenes Hovedstad, turisterhvervet og store infrastrukturinvesteringer skaber grundlag for en hel unik vækst og udvikling.

Direktøren skal lede Billund Erhvervsfremmes indsatser inden for erhvervsfremme, turismefremme, bosætning samt branding og markedsføring, og skal i tæt samarbejde med Billund Kommunes erhvervsteam og andre partnere være med til at realisere det store potentiale.

Billund ErhvervsFremmes hovedopgaver er, at:

  • fremme væksten i det lokale erhvervsliv gennem netværk, projekter og arrangementer
  • vejlede og sparre med eksisterende virksomheder og iværksættere samt tiltrække nye virksomheder
  • være en dynamisk samarbejdspartner, der varetager virksomhedernes interesser og yder professionel rådgivning
  • sikre udvikling i turismen gennem nytænkning af fremtidens turistinformation, samarbejde med kommunens turismeaktører samt aktiv deltagelse i LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet
  • indgå i et udviklende samspil med den kommunale organisation i forhold til projektudvikling, fundraising, sikring af gode rammebetingelser m.v.
  • understøtte virksomhedernes behov for tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft
  • styrke markedsføringen og brandingen af hele Billund kommune som en attraktiv erhvervs-, turisme- og bosætningskommune

Billund ErhvervsFremme har i forbindelse med rekrutteringen af en ny direktør fået lavet en analyse af erhvervsorganiseringen i kommunen. Én af den nye direktørs første opgaver bliver derfor at implementere de anbefalinger, der foreligger i analysen.

Den efterspurgte direktørprofil

Ved udvælgelsen af den nye direktør vil følgende kompetencer og egenskaber blive vægtet:

Fagligt skal direktøren:

  • forstå erhvervslivets behov og interesser
  • have en kommerciel forståelse og mestre at udarbejde og eksekvere skarpe marketing-kampagner
  • have de faglige forudsætninger for at optimere rådgivning og bidrage til værditilvækst i kommunens virksomheder
  • have evnen til at identificere nye muligheder og projekter samt sikre finansiering fra eksterne partnere
  • kunne etablere og facilitere netværk mellem erhvervslivet, erhvervsfremmesystemet og den kommunale administration
  • bidrage til strategier for vækst og udvikling sammen med bestyrelsen og kommunens erhvervsteam
  • have ledelseserfaring og politisk tæft

Ledelsesmæssigt og personligt skal direktøren:

  • brænde for at gøre en forskel for erhvervslivet i Billund Kommune
  • være en udpræget igangsætter og formå at omsætte strategi til handling
  • have personlig gennemslagskraft og være en tydelig kommunikator
  • have en udadvendt, imødekommende og opsøgende tilgang
  • have gode samarbejdskompetencer
  • have en positiv og smittende drive, der inspirerer og udfordrer samarbejdspartnere
  • være en motiverende og delegerende chef, der stiller krav og giver ansvar på en aner­kendende og konstruktiv måde

Ansættelsen sker på funktionærvilkår. Der tilbydes en attraktiv lønpakke og pensionsordning som forhandles efter kvalifikationer.

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Søren Klausen på telefon 4087 7022 for en uddybende snak om stillingen.

Ansøgning, CV og evt. bilag sendes til bestyrelsesformanden på mail: sk@avdesign.dk

Samtaler afholdes løbende.

Se mere om Billund ErhvervsFremme på www.billunderhvervsfremme.dk.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Billund

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.