Find job

Administrator til den selvejende institution Børglum Kollegiet

Børglum Kollegiet søger en administrator, der har lyst til at være et omdrejningspunkt for beboere, ansatte og bestyrelse.

Børglum Kollegiet er hjem for ca. 500 engagerede beboere, der er aktive i skabelsen af fornuftige rammer for deres dagligdag og omgivelser på kollegiet. Vi har en drift/administrativ stab på 4 personer.

Stillingen omfatter:

  • Betjening af beboerne, bestyrelsen og beboerrådet
  • Være en god leder for kollegiets ansatte kontor- og driftspersonale
  • Deltage i, og føre tilsyn med, daglig bogføring og økonomi generelt
  • Udarbejdelse af budgetter i samarbejde med beboerråd samt bestyrelse
  • Studiekontrol, herunder at udforme kontrakter og opsigelser
  • Føre teknisk tilsyn med bygninger og anlæg
  • Kontakt med eksterne leverandører
  • Deltage i udkald i forbindelse med brandalarm/driftstop
  • Deltage i diverse driftsopgaver i perioder med spidsbelastning

Du er en person, der med engagement vil være det centrale omdrejningspunkt mellem beboerne, de ansatte og bestyrelsen, og du kan lide at arbejde med unge mennesker, og medvirke til at skabe rammerne for beboernes fortsatte trivsel og kollegiets udvikling. Du har erfaring med lignende arbejdsopgaver og kommer måske fra et job med stor beboer-/kundekontakt, og har du erfaring fra frivilligt foreningsarbejde, vil det blive vægtet højt.

Kollegiets administrator er en vigtig person for beboernes daglige velfærd, og du vil skulle bemande kollegiets kontor på en imødekommende og serviceminded måde.

For os er det vigtigt, at du arbejder og leder på en positiv, tillidsskabende og medinddragende måde, og at du har menneskeforståelse og livserfaring. Erfaring med regnskaber og budgetlægning vil også være en fordel. Vi opfordrer alle til at søge uanset køn eller alder.

Vi tilbyder en fornuftig løn med fornuftige arbejdsvilkår. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer, men vi er åbne overfor nedsat tid. Tiltrædelse sker efter aftale, og vi forudsætter en ren straffeattest.

Yderligere spørgsmål kan rettes til Emma Hargraves, telefon 60770512, mail: formandboerglumkollegiet@gmail.com.

Ansøgningen sendes til: Børglum Kollegiet, Børglumvej 2, Kontoret, 8240 Risskov, mail: boerglumstillingsopslag@gmail.com. Ansøgningen mærkes ”Administrator”.

Ansøgningsfristen er onsdag den 31. januar. Ansøgere bedes alene sende ansøgning, CV og straffeattest. Anbefalinger, referencer mv. kan ønskes eftersendt.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Risskov

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.