Find job

Policemedarbejder til lønsikringsområdet

I international forsikringskoncern

Er du interesseret i lønsikringsområdet? Tager du godt imod kunderne på telefonen og via mail, når de kontakter virksomheden? Har du fokus på at følge dine opgaver helt til dørs? Så er denne jobmulighed interessant for dig;

Vi søger en medarbejder til vores kunde i Nordsjælland – en større forsikringskoncern, som har særligt fokus på sine medarbejderes faglig udvikling og daglige trivsel. Du får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver, og din indsats bliver synlig og værdsat.

Der er tale om en Try & Hire, og du starter således i et vikariat på fuldtid med henblik på fastansættelse. Ansættelsesstart er snarest muligt.

Private kunder i første række: 

I dette job håndterer du en række forsikringsrelaterede opgaver med fokus på kundeservice. Kundegruppen tæller private kunder, der er forsikrede gennem deres fagforening, A-kasse eller andet. Du bliver en del af en virksomhed, hvor kunden er i første række, og et kompetent team, som samarbejder og hjælper hinanden.

Dine opgaver omhandler:

  • Kundeservice på telefonen eller via mail
  • Policeudstedelse
  • Opkrævninger
  • Fornyelser og termineringer
  • Rapportering
  • Compliance
  • Ad hoc-opgaver

Dine faglige kvalifikationer:

  • Du er uddannet inden for forsikring
  • Du har erfaring med privatforsikring og gerne kendskab til lønsikringsområdet
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en international virksomhed
  • Du har flair for it og er rutineret bruger af Office-pakken
  • Du kan kommunikere flydende på dansk og engelsk – mundtligt og skriftligt

Dine personlige egenskaber:

  • Du møder de mange forskellige kunder med empati og en serviceorienteret indstilling
  • Du har kvalitet i din opgaveløsning samtidig med et fokus på deadlines
  • Du formår at tilrettelægge dit arbejde og prioritere dine opgaver
  • Du tager ejerskab for dine opgaver og følger dem helt til dørs
  • Du har en fleksibel indstilling og vil gerne hjælpe kolleger
  • Du bidrager med en åben kommunikation og engagement til teamet

Hvis du vil videre:

Send din ansøgning og dit CV mærket 5-3262 TNK som Word-fil til info@centrum-personale.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Tine Nissen Kornum på telefon 33 24 40 80.

Søg jobbet her Gem job
Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.