Find job

Vi søger en erfaren sagsbehandler til vores skadeafdeling i Nordea Liv & Pension

Netop nu, er en spændende tid at begynde din karriere i Nordea. Vi er en bank i forandring og med store ambitioner, og sammen skaber vi fremtidens bank.  

Hos os, vil du være med til at spille en vigtig rolle i at bygge en bedre bank som har en meningsfuld rolle i samfundet. Vi hjælper vores 10 mio. kunder med at forbedre deres liv og nå deres mål. For at kunne gøre dette, skal vi kunne imødekomme kundernes behov og sikre, at vi altid leverer den bedste service. Er du interesseret i, at komme på denne rejse med os?  

Om jobbet

Vi søger en erfaren sagsbehandler til vores skadeafdeling, der er en del af kundeservice i Nordea Liv & Pension.

Skadeafdelingen vurderer kunders ansøgning om præmiefritagelse, udbetaling af invalidepension og invalidesum ved sygdom. Derudover vurderes ansøgninger om udbetaling ved kritisk sygdom.  

Du vil have daglig telefonisk eller skriftlig kontakt til syge kunder, som har brug for din hjælp. Du får derfor et spændende og udfordrende arbejde, hvor du dagligt har telefonisk eller skriftlig kontakt til syge kunder, som har brug for din hjælp. Det er her, du er med til at gøre en forskel for kunden på den bedst mulige måde.  

Dit arbejde vil primært være at indhente helbredsoplysninger fra kunder og læger, og i samarbejde med lægekonsulenter og kolleger vurdere om, der kan ske udbetaling fra forsikringen. Vi lægger vægt på, at du kan sætte dig i kundens sted og leverer høj kvalitet i din rådgivning, så du sikrer, at kundens ønsker bliver opfyldt.  

Du bliver en del af et team på 20 kolleger, som sikrer, at kunder får den bedste rådgivning og service, når de mister deres erhvervsevne eller får diagnosticeret en kritisk sygdom. Vi har mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men fælles for os alle er vores ønske om at give kunderne den bedst mulige oplevelse og service når de har mistet deres erhvervsevne eller får diagnosticeret en kritisk sygdom. Du bliver en del af en spændende og travl afdeling, hvor vi lægger vægt på professionalisme, effektivitet, kvalitet og et godt samarbejde. Vi har en uformel omgangstone og et godt humør.  

Stillingen er placeret i Ballerup.

Dine kvalifikationer

Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Disse fire nøgleværdier guider os til at være den bedste udgave af os selv og er dem som vi forventer, at alle vores kollegaer udlever.  

For at få en succesfuld karriere hos os, skal du være god til samarbejde og altid arbejde med kundens behov i centrum. Du kan lide at lære og afprøve ny metoder og med begejstring bringer du dine ideer i spil. Du er ærlig og mødestabil, villig til at tage den svære samtale med dine kollegaer og udnytter en hver mulighed for at hjælpe dine kollegaer med at udvikle sig. Du har passion for at levere en god indsats hver dag.  

Endvidere, forestiller vi os at du er empatisk og for energi af at tale med mennesker. Du er kvalitetsbevidst omkring dit arbejde, og vi ser gerne at du er udadvendt og fleksibel. Til sidst, er du faglig stærk på forsikrings- og pensionsområdet, og du har erfaring med skadebehandling.  

Yderligere information og ansøgning

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Thomas Lykke, +45 24201433, thomas.lykke@nordea.com.

Vi tror på, at diversitet øger teamets performance. Derfor stiler vi efter at forme teams med en god blanding af køn og alder, samt personlig og faglig baggrund.

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.