Find job

Revisor

Område:

Vi søger for vores kunde, Kvalitetsrevision i Næstved, en revisor som brænder efter at få lov til at arbejde med opgaver fra A-Z.

Firmaet er beliggende med fantastisk udsigt over Næstved Havn. Der er parkeringsfaciliteter lige ved kontoret og der er 15 minutters gang fra  Næstved station. Firmaets kontorer er yderst indbydende med højt til loftet og masser af lys i en moderne og samtidig hyggelig indretning. Det er således et usædvanligt dejligt og indbydende arbejdsmiljø.

Stillingsbeskrivelse:

Du kommer i denne stilling til at beskæftige dig med alle opgaver fra start til slut, med primær fokus på personligt drevne virksomheder samt mindre og mellemstore anparts- og aktieselskaber. Du kommer til at arbejde meget selvstændigt med dine opgaver og i et naturligt samarbejde med dine kolleger. Du vil kontinuerligt få tildelt mere ansvar der passer til dine evner og kvalifikationer i takt med, at du udvikler dig.

Firmaet benytter sig af bl.a. Microsoft Office samt Caseware og diverse bogføringssystemer på IT siden.

Du elsker dit arbejde som revisor, og vil gerne være del af et mindre revisionsfirma, hvor du kan få lov til selvstændigt at varetage opgaverne hele vejen rundt – og ikke mindst selv at have kundekontakt. Du er udadvendt og tillidsvækkende, og du trives i din kommunikation med kunderne og brænder for at skabe værdi for dem.

Du har samtidig begge ben solidt plantet på jorden og ved godt, at tingene skal være i orden første gang. Du sætter en ære i at levere et godt produkt.

Du har som person en glad og positiv tilgang til tingene og trives i et uhøjtideligt miljø, hvor man naturligt bruger humor i hverdagen. Her er de gode og friske bemærkninger med til at skabe et dejligt og afslappet miljø.

Du kommer til at arbejde i et højt fagligt miljø, og det vil derfor også kun være dig selv, som sætter dine begrænsninger for din udvikling. Dine 4 kolleger står naturligvis klar til at hjælpe dig efter behov.

Du trives i det mindre miljø i en flad organisation, hvor alle spiller en vigtig rolle og hvor samarbejde er i højsædet. Du har således også mulighed for selv at være med til at præge din dagligdag.

Miljøet er professionelt, uformelt og afslappet - med base i en grundlæggende fornuftig tilgang til tingene.  

Man har naturligt fokus på et godt forhold mellem arbejdsliv og privatliv, hvorfor overarbejdsmængden er begrænset. Der vil naturligt være spidsbelastningsperioder, hvor vi forventer at du er fleksibel. Firmaet er til gengæld også meget fleksibel i forhold til arbejdstider – tingene skal fungere for alle.

Her er flekstid, en god pensionsordning, sundhedsforsikring samt fokus på  forskellige personalearrangementer. Man spiser frokost sammen hver dag og ønsker hinanden god weekend hver fredag med hyggeligt samvær.

Om virksomheden:

Kvalitetsrevision er et veletableret firma i kontinuerlig god udvikling.

Firmaet består af en Registreret Revisor , to Statsautoriserede Revisorer og en bogholder. Her er ”højt til loftet” og masser af mulighed for at gøre en forskel. Her er et godt sammenhold og en uformel omgangstone, hvor alle taler med alle og hjælper hinanden.

Brænder du for revision og for at skabe værdi for kunderne? Trives du i et uformelt miljø, hvor man arbejder ud fra devisen om frihed under ansvar ? Vil du gerne være del at et mindre kontor, hvor din indsats værdsættes og hvor der også er tid til et liv udenfor arbejde ?

Så er her drømmejobbet for dig, som er midt i dit HD studie, har afsluttet HD R eller netop påbegyndt CMA, og som gerne vil videre i din karriere. Vil du læse mere om firmaet og se dine nye kolleger ? Klik ind på følgende link til deres hjemmeside: www.kvalitetsrevision.dk

Uddannelse:

Vi forstiller os, at du er i gang med HD R, har afsluttet HD R eller påbegyndt CMA. Du har derfor alt fra 2 til 8 års erfaring fra branchen. Det allervigtigste for os er din personlighed, samt din tilgang til faget og opgaver, hvorfor der også kan være andre indgangsvinkler til jobbet.

Kontakt os for at høre, om du og firmaet kan matche hinanden. Vi glæder os til at høre fra dig !

Start hurtigst muligt.

Løn:

God løn efter kvalifikationer

Reference:

anl/Næstved
Jobmægleren ApS, Søgade 20, 4100 Ringsted
mail@iobmaegleren.dk Tel: 7O272922

Læs om Jobmægleren ApS her

Søg jobbet her Gem job

Arbejdssted

Næstved

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.