Find job

Konstruktør

Så er det dig, vi søger til en spændende stilling som konstruktør af arkitekttegnede brændeovne, der er baseret på kærlighed til design, innovation, kvalitet og omhu for detaljen!

Jobbet

Med reference til den tekniske chef kan du bl.a. se frem til at arbejde med:

  • Konstruktion i SolidWorks og dokumentationsstyring i SolidPDM
  • Koordinering og deltagelse i nyudviklingsprojekter og samarbejde på tværs af supply chain
  • Optimere konstruktion og design for manufacturing af bestående modeller
  • Udarbejdelse af dokumentation (kravspecifikation er udarbejdet forud for projektopstart, og defineres af produktudvalget)
  • Optimeringen af flow i udviklingsprojekterne
  • Du bliver en vigtig del af et velfungerende team på 7 medarbejdere, og det forventes, at du bidrager til en proaktiv og udviklingsorienteret samarbejdsform. Der arbejdes primært efter Scrum-lignende principper i projekterne.

Faglige kvalifikationer

Du har en konstruktionsteknisk uddannelse og min. 4 års erfaring med konstruktion og design for manufacturing fra en industriel fremstillingsvirksomhed, gerne inden for metal. Du har erfaring med 3D (gerne SolidWorks, alternativt Inventor).

Det er et plus, hvis du har flair for/erfaring med projektledelse. Du er en habil it-bruger, og du behersker dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.

Personlige kompetencer

Du er løsningsorienteret, analytisk og systematisk. Du arbejder målrettet og tager initiativ til nytænkning i dine opgaver og projekter.

Derudover er du god til at koordinere, skabe overblik og commitment i projektgruppen, supply chain og på tværs af organisationen. Du har en positiv og fleksibel indstilling.

Du tilbydes

En alsidig stilling med gode udviklingsmuligheder i et spændende, travlt og innovativt arbejdsmiljø med engagerede og kompetente kollegaer.

Du bliver en del af en udviklingsorienteret, værdibaseret og international virksomhed med en stærk ånd og stolte traditioner.

Ansøgning

JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for HWAM.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent hos JKS CAREER Anika Gormsen på 3085 1295.

Venligst send din ansøgning, CV og evt. anbefalinger, da vi holder samtaler løbende - dog senest d. 4. februar 2018.

HWAM er én af Danmarks største producenter af arkitekttegnede og miljørigtige brændeovne som markedsføres under de tre brands HWAM, WIKING og Dan Skan.

HWAM udvikler sine brændeovne i tæt samarbejde med DTU og Teknologisk Institut for at sikre den optimale forbrænding.

HWAM modtog i 2016 Dansk Industris Innovationspris inden for digitalisering for sin digitale styring af brændeovnens forbrænding til gavn for miljøet, økonomien og komforten.

HWAM er i en spændende udviklingsproces såvel produkt- som markedsmæssigt, og der forventes en betydelig vækst på de Europæiske markeder, hvor 90 % af afsætningen foregår.

HWAM har hjemme i Hørning syd for Århus, hvor produktudvikling, produktion, markedsføring, salg, økonomi og administration foregår.

Se vores hjemmeside for yderligere informationer: www.hwam.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Hørning

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.