Find job

Pilottekniker til formuleringsudvikling

Hos BASF skaber vi kemi for en bæredygtig fremtid. Vi kombinerer økonomisk succes med miljøbeskyttelse og social ansvarlighed. De ca. 114.000 ansatte i BASF-koncernen arbejder for at bidrage til succes for vore kunder, som man finder i næsten alle brancher og i næsten ethvert land over hele verden. Vores produkter er opdelt i fem segmenter: Chemicals, Performance Products, Functional Materials & Solutions, Agricultural Solutions og Oil & Gas.
 
BASF A/S Ballerup har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiserede i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, fiskeolier, aroma- og farvestoffer. Vores produkter anvendes hovedsageligt til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere.
 
Vi søger nu en dygtig, selvstændig og initiativrig tekniker, der kan arbejde i vores pilotanlæg og hjælpe os med at videreudvikle vores unikke teknologier og produkter.

Hvad du kan forvente:

Som vores pilottekniker vil du blive en del af udviklingsafdelingens team bestående af ingeniører, farmaceuter, laboranter og procesoperatører m.m.
 
Dine primære arbejdsopgaver vil indeholde:

  • Planlægning, rapportering og udførsel af forsøg på vores pilotanlæg.
  • Løbende faglig sparring med projektledere og laboratorieteam i forbindelse med udviklingsprojekter.
  • Samarbejde og troubleshooting med vores R&D-ingeniør indenfor test af nye teknologier, processer og nyt udstyr.

Hvad vi forventer:

  • En uddannelse som procesteknolog, procesoperatør eller lignende.
  • Erfaringer fra pilotarbejde, nysgerrighed for at tilegne sig ny viden og interesse i at blive ekspert i vores teknologier og processer.
  • En igangsættertype med lyst til at tage ejerskab og drive tingene fremad – også når tingene ikke er givet på forhånd.
  • En initiativrig person, der er motiveret af forandringer og har mod til at udfordre det eksisterende.
  • En person med et åbent og positivt sind og gode samarbejdsegenskaber, der virker motiverende på andre ikke mindst, når forandringsprocesser skal drives fremad.

Hvad vi tilbyder:

Ansvar fra første dag i et udfordrende arbejdsmiljø og med læring i jobbet som del af et engageret team.  En konkurrencedygtig lønpakke, der inkluderer attraktive goder og fremragende karrieremuligheder i en international virksomhed.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Ballerup

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.