Find job

Key account manager til teknisk salg

Har du teknisk flair, og kan du sælge kranløsninger til den danske industri? Her bliver du en del af en markedsledende virksomhed, hvor du får kompetente kolleger, spændende kunder og friheden til at løse dine opgaver, som du gør bedst. 

Bliv en del af Munck Kraner

Munck Kraner er det danske datterselskab af norske Munck Cranes A/S, der har afdelinger i hele verden. Her er vi totalleverandør af kraner og løftegrej til den danske industri. Vi tilbyder markedets bedste produkter og servicering, for vi forstår vigtigheden af godt og sikkert håndværk.

Realiser vores vækststrategi

Med reference til selskabets direktør får du en central rolle i forhold til vækst på udvalgte områder, hvor du skal medvirke til at realisere en ambitiøs vækststrategi sammen med dygtige og ambitiøse kolleger.

Du bliver ansvarlig for at udvikle salget på en række udvalgte områder, men da salget altid kræver en indgående, teknisk afklaring i forhold til opgave og løsning, vil du blive involveret tidligt i salgsfasen. Det forventes derfor, at du udover at være sælger i lige så høj grad er en dygtig teknisk konsulent, der kan rådgive kunderne til den bedste tekniske løsning.

Teknisk viden og salgserfaring

  • Du har formentlig en teknisk baggrund, gerne på ingeniørniveau, samt nogle års salgserfaring med salg af tekniske produkter.
  • Du kan også komme fra samme branche, hvor du har tilegnet dig den tekniske viden og salgserfaring.
  • Du kan overskue og forstå relativt komplekse opgaver, derudover arbejder du analytisk og er god til komplekse kalkulationer.
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt med planlægning og relationsskabende opgaver, hvor du bliver målt på aktiviteter og resultater, og du er god til at rådgive, samt sætte fokus på oplevet værdi.
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk og forstår norsk.

Personligt er du en dynamisk og målrettet person, og du trives godt i et travlt miljø. Samtidig er du indstillet på at dygtiggøre dig og yde den indsats, som kræves for at nå dine mål. Vi forventer, du som person er struktureret, sympatisk og overbevisende.

Endelig motiveres du af at hjælpe andre og skabe gode løsninger for kunderne. Du skal kunne arbejde systematisk, være vedholdende og god til at holde drivet. Samtidig trives du i en teamorienteret kultur, hvor man deler sin viden og erfaringer med kollegerne, så alle får succes.

Virksomheden tilbyder dig:

Du tilbydes en spændende og selvstændig stilling med stor frihed til at præge dine dage i en dynamisk virksomhed bestående af motiverede og dygtige kolleger.

Derudover tilbydes du en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer med pension og sundhedsforsikring.

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Steen Pedersen på +45 61 20 21 74.

Send din ansøgning og dit CV mærket ”Key account manager til teknisk salg” til info@munck-kraner.dk hurtigst muligt. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Randers

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.