Find job

Account Manager, Jylland

Børsen Academy er en online uddannelsesportal målrettet danske virksomheder og organisationer med fokus på egen e-learning, fysisk kursusadministration og læringsforløb, samt Nordens bredeste og mest seriøse udbud af onlinetræning i Microsoft Office.

En stærk profil

Vi søger stærk og udadvendt Account Manager til Jylland/Fyn med en ambitiøs og professionel tilgang til salg og relationer.

Du har erfaring og evnen til at arbejde selvstændigt og er resultatorienteret, og kan desuden dokumentere gode salgsresultater fra tidligere jobs.

Det er ikke et must, men har du erfaring med afsætning af enten it-løsninger, HR-løsninger eller andre uddannelsesmæssige løsninger, vil det være en fordel.

Personlig gennemslagskraft

Du er åben og udadvendt, har gode empatiske evner og kan både motivere og inspirere din omverden. Du optræder modent og med stor professionel gennemslagskraft. Du tør udfordre både din egen og kundens organisation, og er ikke bange for at gå nye veje for at nå målet. Du er en stærk kommunikator, og du kan levere et budskab klart og direkte både internt og eksternt.

Udover at arbejde selvstændigt og målrettet, bliver du også en del af et team, der arbejder dedikeret og professionelt om at styrke vores i forvejen stærke position i markedet. Det er derfor også betydeligt, at du formår at samarbejde om udvikling af projekter både internt og eksternt.

Resultatorienteret miljø

Som Account Manager, Jylland/Fyn vil du få en udadvendt rolle i et resultatorienteret miljø. Hovedfokus er på udbygning af kundeplatformen igennem nysalg, samt pleje af eksisterende kunder. Du vil blive ansvarlig for din egen kundeportefølje i Jylland og på Fyn, og vil primært skulle bruge din tid på at besøge potentielle nye kunder, på deres adresse.
Du vil komme til køre ud fra dit hjemmekontor, og må forvente månedlige rejsedage til København.

Dine møder er med mindre og mellemstore B2B-kunder, hvorfor det er vigtigt at du er vant til at arbejde målrettet i alle salgets faser og har en professionel tilgang til effektiv kommunikation.

Ovenstående krav honoreres med en spændende hverdag i en uformel organisation samt en attraktiv lønpakke med provision, samt kørsel i egen bil efter statens takster.

Kontakt

Ansøgning og dit CV bedes sendes til Tine Rasmussen, mail: tira@borsen.dk
Ansøgningsfristen er den 16. februar 2018.
Hvis du vil høre mere om jobbet, så kontakt gerne Michael Black på 72 42 54 41 eller send en mail til: mibl@borsen.dk.

Mere om Børsen Academy

Børsen Academy har eksisteret i over 25 år, og er et produkt under Dagbladet Børsen. De sidste tre år har været præget af massiv investering i udviklingen af vores platform, hvorfor vi i dag er mere konkurrencedygtige end nogensinde før. Markedet vi bevæger os i, er ligeledes i rivende udvikling og efterspørgslen efter dygtige leverandører bliver mere og mere krævende. Du kan læse mere om vores produkt og ydelser på www.borsenacademy.dk

Lukket for ansøgninger Gem job

Arbejdssted

Jylland/Fyn - Hjemmekontor

Cookies på StepStone

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra StepStone og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.